En ny europæisk skoleundersøgelse viser, at de danske 9. klasselever ligger i top, når det kommer til alkoholforbrug. En markant større andel af de unge i Danmark har været fulde inden for seneste måned sammenlignet med unge i andre europæiske lande. Det oplyses i en pressemeddelelse.
Siden 1995 har The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) sammenlignet europæiske unges brug af alkohol, tobak og illegale stoffer. Når det kommer til fuldskabskulturen, så har de danske 15-16 årige i flere år ligget helt i top.
Den nyeste ESPAD undersøgelse udgives i dag med data fra 2019. Rapporten viser, at ca. 3 ud af 4 danske unge i 9. klasse har drukket alkohol inden for seneste måned, og at der blandt disse i gennemsnit er drukket alkohol 7 gange inden for seneste måned. Dermed overgås Danmark kun af jævnaldrende fra Tyskland og Cypern. De danske 9. klasseelever drikker også mere alkohol ad gangen, og de adspurgte havde i gennemsnit drukket 6 genstande, den seneste gang de drak alkohol.
Undersøgelsen viser desuden, at der ingen forskel er mellem drenges og pigers alkoholkultur, hvor 40 % af de danske 9. klasseelever har været fulde inden for den seneste måned. Til sammenligning er det blandt unge i vores nabolande langt mindre almindeligt at drikke sig fulde, hvor 20 % af de 15-16 årige i Tyskland, 13 % i Finland og 9 % i henholdsvis Sverige og Norge har drukket sig fulde inden for den seneste måned.
Det overrasker desværre ikke enhedschef for forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø: ”Resultaterne afspejler en alkoholkultur blandt børn og unge i Danmark, hvor det at blive ung ofte knyttes sammen med det at drikke alkohol. Modsat andre lande vi normalt sammenligner os med, så er der i Danmark ofte en social accept af, at mindreårige drikker alkohol. Vi ved eksempelvis, at forældrenes holdning til alkohol også spiller en rolle for de unges alkoholvaner. Således drikker børn af forældre med klare holdninger til alkohol mindre end børn af forældre uden klare holdninger,” fortæller Niels Sandø.
Niels Sandø understreger vigtigheden af, at der sættes tidligt ind, da et stort alkoholforbrug kan have konsekvenser for børn og unge, både på kort og lang sigt: ”Vi ved bl.a., at unge, der drikker store mængder alkohol på en gang, er i øget risiko for uheld, ulykker, vold og uønsket sex. På længere sigt kan et stort alkoholforbrug være skadeligt og påvirke både hukommelse og indlæringsevne. Desuden er det også veldokumenteret, at de unges tilgængelighed til alkohol har stor betydning for forbruget, herunder fx pris, aldersgrænser for køb og retningslinjer for udskænkning på ungdomsuddannelser. En ændring af de unges alkoholkultur kræver derfor en bred indsats både fra politisk side men også fra de unges omgivelser, som skole, ungdomsuddannelser og familier. Kun sammen kan vi ændre på en kultur, hvor alkohol ofte er omdrejningspunkt for det sociale liv.”
På andre områder end alkohol ligger de danske unge tæt på gennemsnittet i de europæiske lande. 14 % af de danske unge i 9. klasse har prøvet e-cigaretter inden for seneste måned, hvilket også er det europæiske gennemsnit. Antallet af danske unge, som er daglige rygere, ligger på 10 %, hvilket også er på niveau med det europæiske gennemsnit. 17 % danske børn og unge har prøvet at ryge hash, sammenlignet med det europæiske gennemsnit på 16 %.
Den Internationale ESPAD undersøgelse kan tilgås på EMCDDAs hjemmeside www.emcdda.eu
Undersøgelsen er i Danmark gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
