Et politisk flertal har fundet penge til indsatsen for at nedbringe sagsbehandlingstiderne på byggesagsområdet, lyder det fra teknik- og miljøborgmester Line Barfod, der flere gange har kaldt sagsbehandlingstiderne uacceptabelt lange.
Et politisk flertal på Københavns Rådhus har sikret penge til Teknik- og Miljøforvaltningens initiativer på byggesagsområdet, så sagspuklen kan være afviklet i juli 2023, hvor nye sager også gennemsnitligt vil overholde KL’s servicemål.
Der er bl.a. givet penge til, at forvaltningen kan lade en ekstern partner tage sig af en større andel af det sagsforberedende arbejde og til at udvikle en IT-løsning, der, ved at indregne en række forudsætninger, kontinuerligt kan se, hvornår man kan forvente at få tildelt en sagsbehandler og få færdigbehandlet sin sag.
For teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) har det været helt afgørende at få midler til området, så sagsbehandlingstiden for byggesager kan blive nedbragt, og så det bliver muligt at få at vide, hvornår man kan forvente at få sin byggeansøgning behandlet.
”Sagsbehandlingstiderne på byggesagsområdet er uacceptabelt lange, og jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning til forvaltningens initiativer, så vi kan få nedbragt sagsbehandlingstiden. Jeg er samtidig glad for, at der også er fundet penge til at udvikle en IT-løsning, så man kan få svar på, hvor ens byggesag er i køen, og hvornår man kan forvente at få tildelt en sagsbehandler, for det er selvfølgelig frygteligt frustrerende ikke at kunne få den oplysning,” siger hun.
Byggesagsområdet i Københavns Kommune er præget af en høj kompleksitet, og der er, blandt andet på grund af ændringer i bygningsreglementet, sket en ophobning af sager, der afventer byggetilladelse. Det skyldes primært overgangen til det nationale bygningsreglement BR 18, som både kommuner og ansøgere synes er svært at navigere i.
Med BR 18 er den enkelte byggeansøger f.eks. blevet ansvarlig for selv at indhente en såkaldt brand- og konstruktionserklæring og indplacere et byggeri i den rigtige brandklasse, og det har været stærkt medvirkende til, at der p.t. er fejl i op til 70 pct. af de byggeansøgninger, forvaltningen modtager.
Forvaltningen har allerede iværksat en lang række initiativer for at få nedbragt sagsbunken, bl.a. fasttrack af visse sagstyper, specialiserede teams og indførelse af intelligente robotter, der kan spare tid i sagsbehandlingen. Og det er lykkedes at tage toppen af sagsbunken.
Men for at komme helt i mål med forvaltningens indsats, der vil betyde, at sagspuklen vil være afviklet i juli 2023, hvor de nationale servicemål – i gennemsnit – også vil være overholdt for nye sager, var det nødvendigt med en budgetindsprøjtning.
Fakta
Der er afsat 4,7 mio. kr. i 2023 i budgettet til, at forvaltningen kan bygge videre på allerede gode erfaringer og lade en ekstern partner tage sig af det sagsforberedende arbejde i endnu flere sager.
Der er afsat 5,2 mio. kr. i 2023-2025 til, at forvaltningen fortsat kan tilbyde en udvidet forhåndsdialog til byggeansøgere. Det sikrer, at ansøgerne er bedre klædt på til ansøgningsprocessen, og det sparer tid i byggesagsbehandlingen, for aktuelt er der sagsforlængende fejl i op til 70 pct. af de ansøgninger, forvaltningen modtager.
Der er også afsat penge til, at forvaltningen kan forlænge en række medarbejdere, der blev ansat på en midlertidig bevilling i 2022 som led i en særlig indsats for at forkorte sagsbehandlingstiden i den afsluttende del af byggefasen.
Derudover er der afsat 5,4 mio. kr. i 2023 til en IT-løsning, der skal sikre en større transparens for ansøgerne, så det bliver nemmere at få indsigt i, hvornår man kan forvente at få tildelt en sagsbehandler, og hvornår sagen forventes at være færdigbehandlet. Det skal ske ved en IT-løsning, der, ved at indregne en række forudsætninger, kontinuerligt kan give et bud på den forventede svartid.
Teknik- og Miljøforvaltningen følger udviklingen på byggesagsområdet tæt og bruger en prognosemodel, udviklet af Deloitte. Der gør det muligt at regne på, hvordan sagsbunken og sagsbehandlingstiden udvikler sig under forskellige forudsætninger.
Overholdelsen af de nationale servicemål for nye sager vil i første omgang ikke slå ud i KL’s servicemålsstatistik. Det skyldes, at en sag først optræder i servicemålsstatikken, når den er afsluttet, og da forvaltningen afvikler en større bunke sager, vil de ældre sager trække den samlede sagsbehandlingstid op.
