Temperaturen er faldet, og vi har fundet de helt tykke lag tøj frem. Har du en sweater eller to liggende, som har været din følgesvend de sidste mange vintre, men som også er ved at være lidt kedelige i betrækket?
I Tråd Med Verden arbejder hver dag på at genoplive gamle tekstiler ved at forny deres udseende. Nu åbner de dørene op for, at du kan komme ind og være med, og få hjælp og inspiration til dit næste projekt.
Til workshoppen vil nogle af ‘I Tråd Med Verden’s dygtige kvinder, samt den broderiansvarlige designer Katja, være til assistance så du kan lave netop det motiv du ønsker. Der vil blive stillet broderi garn, nål og broderiring til rådighed under workshoppen. Det eneste du skal tage med er det tøj du ønsker at give et nyt liv. Hvis du ikke når at færdiggøre dit projekt, vil de sørge for, at du får den viden du skal bruge for, at kunne færdiggøre det derhjemme på egen hånd. Du vil også få det sidste broderigarn du eventuelt skulle mangle med hjem.
Hvor
Deres værksted på Nørrebro: Lundtoftegade 23, 1 sal 2200 KBH N
Hvornår
Søndag d. 22.01.23
Tidsrum
12.00 – 15.00
Målgruppe
Godt egnet for nybegyndere og øvede