I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag er Teatergrad stolte af, at kunne løfte sløret for årets sommerforestilling ved Sophienholm og samtidig tilbyde en særlig kampdagsrabat!

Gennem de senest år har Det Flydende Teater og Teatergrad sammen præsenteret portrætforestillinger af vigtige kvindelige kulturpersonligheder, der har påvirket vores samfund. I år udvider Teatergrad portrættet til at være et “Portræt af Danmark i en jazz-tid”, dog selvfølgelig med en stærk og inspirerende kvinde i midten – nemlig Josephine Baker.

Kampdagsrabat!
I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag, tilbyder de jer en særlig kampdagsrabat, der giver rabat på billetkøb helt frem t.o.m. 10. april 2023.

Hvis du køber billet til 29. juni, vil du endda få en gratis Teatergrad TALK og et glas bobler med i købet.

https://www.teatergrad.dk/aktuelt/oh-josephine/
(Presale voksne)

Hvad har vi lært af de sidste 100 års historie?
Parallellerne mellem 1920’erne og vores samtid i 2020’erne er rystende. Retorikken er måske nok ændret, men grundlæggende står vi som samfund over for mange af de samme udfordringer; efterdønningerne fra en dødelig epidemi, økonomisk ustabilitet, spirende nationalisme, heftige køn- og racediskussioner, stigende flygtningestrømme og ikke mindst udsigt til en potentiel ny verdenskrig på europæisk jord. I 1920’erne styrede samfundet direkte mod afgrunden, i 2020’erne har vi stadig mulighed for at lære af historien og handle.

I juni 1928 lander et fly fra Paris på dansk jord med verdensstjernen, sangerinden, danseren og det feministiske ikon Josephine Baker. Herfra eksploderer den danske kulturkamp og Danmark bliver aldrig det sammen igen.

OH, JOSEPHINE er et musikdramatisk portræt af Danmark i fortid og nutid. Med en blanding af nykomponeret jazz og 1920’ernes ikoniske musik følger forestillingen den amerikanskfødte danser og sangerinde Josephine Bakers besøg i København. Vi er med til hendes koncerter, og ser hendes venskaber og dybe konfrontationer med den danske kulturelite. Vi følger i Bakers musikalske spor og portrætterer de bølger, hun satte i gang med sin hudfarve, køn og optræden på de danske varietéscener. I kommer med på en rejse fra 1928 og helt frem til 1945, hvor alle aktører i den danske kulturkamp enten er blevet radikaliseret, paralyseret eller udslettet af den hærgende verdenskrig.

Læs mere om forestillingen OH, JOSEPHINE her >>
KØB din billet med rabat her >>
Pressefoto Teatergrad

Kilde Teatergrad