Tre boligområder i København er inde i en så positiv udvikling, at de er ude af ghettolisten, som regeringen netop har offentliggjort. Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
Boligselskaberne og Københavns Kommune har i flere år arbejdet sammen om at ændre beboersammensætningen i boligområderne på ghettolisten for at skabe blandede boligområder, der ikke kun er præget af voksne uden for arbejdsmarkedet, med lav indkomst eller lav uddannelse.
Udskiftningen er bl.a. sket via ’fleksibel udlejning’, hvor fx mennesker, der er i fast arbejde, kommer forrest i køen til at få en bolig. Københavns Kommune og boligselskaberne har også igangsat en række kriminalitetsforebyggende indsatser og beskæftigelsesprojekter for at vende udviklingen.
Tre af de seks københavnske boligområder, som i 2019 stod på ghettolisten, udgår nu af listen. Det drejer sig om Bispeparken, Lundtoftegade og Hørgården.
Det glæder Københavns overborgmester, Lars Weiss (S): ”Alle områder i København skal være gode at bo i og gode steder for børn at vokse op. Derfor er det rigtig godt, at antallet af boligområder på ghettolisten er halveret på bare ét år. Det viser, at Københavns udsatte områder er inde i en positiv udvikling og at det rent faktisk kan lykkes at få en mere blandet beboersammensætning”.
Det er et grundlæggende vilkår, for at havne på ghettolisten, at andelen af indvandrere og efterkommere er mere end 50 procent. De tre områder, der nu er ude af ghettolisten, var med sidste år, fordi for mange beboere derudover var dømt for kriminalitet eller ikke havde en uddannelse udover grundskole.
Herudover kan lav tilknytning til arbejdsmarkedet og lavt indkomstniveau give adgang til ghettolisten.
Aldersrogade, Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse er fortsat på ghettolisten. Tingbjerg og Mjølnerparken er udpeget som såkaldt ”hårde” ghettoer, fordi de i fire år har været på ghettolisten. Det betyder bl.a., at andelen af almene familieboliger i områderne ikke må udgøre mere end højest 40 pct.
I Tingbjerg/Utterslevhuse skal det ske ved at bygge 1.500 nye private boliger, mens man i Mjølnerparken vil sælge et stort antal almene boliger til private – svarende til to af de fire karréer, som boligområdet i dag består af. Herudover gennemføres der omfattende renoveringer.
Fakta
Regeringen offentliggør hvert år den 1. december en liste over landets ghettoområder.
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. og hvor minimum to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- tilknytning til arbejdsmarkedet
- kriminalitetsniveau
- uddannelsesniveau
- indkomstniveau
I København er Mjølnerparken og Tingbjerg udpeget som ”hårde” ghettoområder. Det skyldes, at begge områder har været på ghettolisten i fem år i træk.
I 2018 var syv københavnske boligområder på ghettolisten. I 2019 var seks boligområder på listen. I 2020 er tre områder på ghettolisten: Mjølnerparken, Tingbjerg og Aldersrogade. (Aldersrogade optræder ikke som ’hård’ ghetto, da området ikke har været på listen i fire år)
