I går gik Ne-Yo på scenen på Tiøren i København, som sidste navn på AiaSound Festival 2023. Hos arrangørerne er man overvældet over den store tilslutning, som festivalen allerede oplever på sit tredje år.

Metro Boomin. Torsdag aften på AiaSound. Fotograf Morten Rygaard

De sidste to dage har AiaSound inviteret til magi, dans og kærlighed på Tiøren i København – alt det du elsker. Musikprogrammet har budt på store internationale navne som Metro Boomin og Ne-Yo, samt et stort dansk og elektronisk lineup med kunstnere som Rasmus Seebach, Artigeardit, Medina og Gilli og ikke mindst MORTEN, som overraskede ved at have Nik & Jay med på scenen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt at starte en ny festival op – på alle planer. Og det har det også været for AiaSound. Men i år synes vi, at vi i den grad har nået mange af de målsætninger, som vi har sat os.

En af de ting, vi er meget stolte over, er at have skabt en stærk frivilligkultur omkring AiaSound. Ikke bare under festivalen, men hele året gennem AiaClub, som laver månedlige arrangementer. I år med et stærkt fokus på mental sundhed, siger direktør for AiaSound Festival, Charlotte Frølich.

AiaSound kunne i slutningen af april melde ‘alt udsolgt’ på de 950 frivillige pladser, det kræves for at afvikle AiaSound i år. Og det blot to måneder efter, at festivalen åbnede for frivilligtilmeldingen.

17.000 indløste billet
AiaSound blev afholdt for første gang i 2021, da coronapandemien endnu hærgede over hele verden, og der var særligt mangel på fællesskab, oplevelser og kultur. Her opstod AiaSound som en nytænkende tredages-festival i København med det klare mål at skrue op for fællesskabsfølelsen, stemning og musik på tværs af forskelligheder.

Vi kan i år præsentere det største publikumstal i festivalens historie, og i alt har 17.000 glade festivalgæster indløst billet. Det er vi så taknemmelige og lykkelige over. Tilmed fortæller mange af vores publikummer også, at de var her sidste år. Det tyder på, at vi har fat i noget rigtigt, og at vores publikum har taget AiaSound til sig. Og vi glæder os til at gøre det hele igen til næste år, siger direktør for AiaSound Festival, Charlotte Frølich.

Dit Nørrebro var også forbi og vi kan kun sige, at performancens fra dagens artister var helt i top og de formåede at få indraget publikummet og holdt festen i live trods det vilde vejr. Tak for en fed oplevelse.

AiaSound Festival: Foto Oliver Witte

 

AiaSound Festival: Foto Oliver Witte

Få lidt af stemningen her.