Kom til en usædvanlig og spændende aften på Korsør Bibliotek, der starter med film og slutter med opera, den 25/3-20
Imens autoritære ledere kommer til magten, antiabort-bevægelser vinder indpas og klimatruslen lurer i baggrunden, har Margaret Atwoods forfatterskab fået nyt liv.
I aftenens dokumentarfilm følger man den ukuelige 80-årige Atwood på hendes tour verden rundt i forbindelse med den længe ventede udgivelse af ”The Testaments”, der netop er udkommet på dansk med titlen ”Gileads Døtre”. Filmen giver et hjertevarmt indblik i et liv centreret omkring Atwoods passion for litteratur, politik og natur.
Efterfølgende byder man velkommen til Bo Green Jensen, en af de danske forfattere og filmkritikere, som er inspireret af Atwoods forfatterskab, og som samtaler med Lise Bach Hansen, der til dagligt leder International Forfatterscene i Den Sorte Diamant. Samtalen live-streames fra Den Sorte Diamant.
Man runder aftenen af med et nummer opført af Den Kgl. Opera fra Atwoods prisbelønnede roman, som nu bliver opført på Operaens store scene: ”The Handmaid’s Tale”.
For mere information klik her.