Gør din lokale idrætsforening en særlig indsats for Københavns idrætsliv? Så kan du nu nominere foreningen til prisen som Årets Idrætsforening 2024.

Foto ABW

Idrætsforeningerne i København gør en ekstraordinær indsats for byens idrætsliv. Nu kan du nominere de foreninger, du synes fortjener prisen som Årets Idrætsforening 2024 og de medfølgende 25.000 kr.

Alle kan indsende deres begrundede forslag til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Dommerkomitéen består af medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget samt repræsentanter for de københavnske idrætsforbund.

Dommerkomitéen vil i deres bedømmelse lave en helhedsvurdering af de indstillede foreninger på tværs af følgende kriterier:

  • Foreningen har i årets løb i særlig grad gået forrest og bidraget til et attraktivt københavnsk idrætsliv
  • Foreningen har i årets løb gjort en særlig indsats for at fastholde og tiltrække medlemmer og/eller frivillige
  • Foreningen har i årets løb været nytænkende og visionær ift. tiltag, aktiviteter eller samarbejder
  • Foreningen tager et samfundsansvar på sig for fx klimaet eller aktiviteter for særlige målgrupper.

I din nominering må du meget gerne forholde dig til kriterierne.

Der er frist for nomineringer den 1. oktober 2024.

Fakta

Der er frist for nomineringer den 1. oktober 2024.

Du kan sende din nominering til af0x@kk.dk med ”Årets Idrætsforening 2024” i emnefeltet.

Kåringen af vinderen finder sted tirsdag den 3. december til Københavns Kommune og Team Copenhagens fælles arrangement – Årets Idrætsfest. Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard vil overrække prisen.

Dommerkomitéen består af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, repræsentanter fra DGI Storkøbenhavn, Danmarks Idrætsforbund og Firmaidræt Storkøbenhavn.