Kommunerne kan frigøre milliarder af kroner på at drive deres ældrepleje mere effektivt, viser en ny analyse fra CEPOS. Se, hvor på listen, din kommune ligger.
Et stigende antal ældre og udfordringer med at rekruttere plejepersonale øger løbende presset på kommunernes ældrepleje. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan vi får mest mulig ældrepleje for den arbejdskraft og de ressourcer, vi har til rådighed.
”Vi bør i langt højere grad se på, hvordan vi bruger pengene mere effektivt på ældreområdet. Det er meget vigtigere end de relativt små beløb, der løbende bliver tilført af landspolitikerne ved finanslovsforhandlinger mv. Analysen viser, at der er et stort effektiviseringspotentiale i den kommunale ældrepleje. Penge, som kan frigøres og bruges på andre områder som f.eks. folkeskolen eller børnehaver, eller som kan bruges til bedre ældrepleje,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
På landsplan kan kommunerne ifølge et forsigtigt skøn samlet set frigøre mellem 5,1 og 7,1 milliarder kroner i ældreplejen årligt uden at forringe serviceniveauet, hvis alle kommuner kom på niveau med de mest effektive sammenlignelige kommuner. Det svarer til 10-14 procent af kommunernes samlede udgifter til ældrepleje.
”Hvis kommunerne blev mere effektive, kunne de eksempelvis forhindre omkring 22.000 indlæggelser af borgere over 67 år på sygehus på grund af f.eks. et slagtilfælde, væskemangel eller forstoppelse. Det gennemsnitlige antal forebyggelige indlæggelser kunne reduceres fra 61 til 42 per 1.000 borgere over 67 år,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen peger bl.a. på, at en stribe velstående kommuner i hovedstadsområdet ikke får nær så meget ud af pengene til ældrepleje som en række mindre formuende, men i øvrigt sammenlignelige kommuner på f.eks. Fyn.
Rudersdal Kommune kunne f.eks. frigøre 157 millioner kroner årligt, hvis man fulgte Nyborgs, Nordfyns og Svendborgs måde at drive ældreområdet på. Et forbedringspotentiale på 24 procent.
I København kunne man frigøre ca. 1,4 milliarder kroner årligt svarende til 33 procent af udgifterne til ældreområdet uden at forringe serviceniveauet, hvis man gjorde som Svendborg eller Vejle.
Analysen angiver ikke præcis, hvordan de enkelte kommuner skal komme på niveau med de mest effektive.
”Det vil variere fra kommune til kommune, hvad der skal laves om. Fastlæggelsen af de konkrete tiltag kan kun ske ved, at kommunerne med et forbedringspotentiale besøger og henter inspiration fra de meste effektive sammenlignelige kommuner,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:
”Vores analyse udpeger de effektive kommuner, som man kan tage ved lære af. Jeg håber, at de øvrige kommuner vil benytte denne mulighed for at få mere ud af pengene til ældrepleje og levere bedre velfærdsydelser til borgerne,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Kommunerne med det største forbedringspotentiale i forhold til at frigøre ressourcer til mere velfærd er København, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Rudersdal og Helsingør.
Se listen og find ud af, hvor effektiv din kommunes ældrepleje er.
