I en tid med flere og flere landsdækkende butikskæder koncentrerer smykkefirmaet Aveny sine butikker i Storkøbenhavn. Lokal service er især aktuelt i en tid, hvor folk passer på pengene, oplyser lokal butikschef.
Inflation, krig i Ukraine og stigende indkøbspriser har ændret indkøbsvaner hos forbrugerne, som i stigende grad prioriterer at handle hos virksomheder, der tilbyder en personlig indkøbsoplevelse. Ifølge en international undersøgelse foretaget af Segment vender godt halvdelen af kunderne tilbage, når de har oplevet en mere personlig indkøbsoplevelse, og de bruger gerne lidt tid på at træffe det rette valg for at undgå returnering.
Hos det danske smykkefirma Aveny, der har over 60 års butikserfaring, nikker man genkendende til et behov for en personlig indkøbsoplevelse. I modsætning til mange kæder, der sigter efter landsdækkende om ikke international rækkevidde, koncentrerer smykkefirmet sine butikker i Storkøbenhavn. Det er et bevidst valg, som er gjort for år tilbage for at sikre kunderne en lokal og mere tryg butiksoplevelse. Ikke mindst i denne tid har trygheden stor betydning for kunderne hos Aveny på Nørrebro.
– Vores kunder vægter tillid i handlen højt særligt i tider som denne, hvor privatøkonomien generelt er mere svækket end vanligt. Den tillid ønsker vi at fastholde og værne om ved at forblive lokalt forankret i nærområdet. Det giver en mere personlig følelse, når de besøger vores butik og tager imod vores vejledning, at de ved, at der ikke ligger tilsvarende butikker i enhver anden kommune i landet, siger Marianne Jacobsen, butikschef hos Aveny på Nørrebrogade.
Ifølge Ashley Brereton, der er ekspert i adfærdsdesign, kan det være et klogt træk at fastholde den lokale service i en tid, hvor mange detailvirksomheder går den modsatte vej.
– Onlinehandel boomer i Danmark. Det kan de fysiske butikker konkurrere med ved at slå på det, de kan tilbyde, som onlineforretninger ikke kan – nemlig en lokal, nærværende og personlig service. Fysiske butikkers store force er, at ekspedienten kan guide kunden i en retning, de ikke selv havde tænkt i. Onlinehandel forsøger at gøre det samme ved at vise relaterede varer, men retter sjældent fokus mod et helt anderledes produkt, siger han.
Kyndig vejledning har betydning
Onlinehandel har taget fart, men med genåbningen efter corona sidste år steg salget i den fysiske handel med fire procent, viser Danmarks Statistiks it-rapport 2022. Den mest udbredte årsag til ikke at handle online er, at forbrugerne foretrækker at handle personligt ved for eksempel at se varen eller vise loyalitet for den fysiske butik.
– Hos mange har der ophobet sig et behov for at opleve hele den sociale proces ved den fysiske shopping-oplevelse lige fra ekspedientens smil til tilstedeværelsen af de andre kunder. Forbrugerne er opmærksomme på at spare penge i øjeblikket, men hos mange er der reelt set stadig råd til at betale for forbrugsgoder som tøj og accessoires, og det er også vigtigt for folk at sætte penge af til det, fortæller Ashley Brereton.
Hos Aveny på Nørrebro er det særligt den kyndige vejledning, som kunderne efterspørger.
– Kunderne vægter for tiden, at der bliver taget hånd om dem i købssituationen, så de undgår at bruge unødige hurtige penge, men finder det rette match til dem i et prisleje og en kvalitet, som de er glade for, siger Marianne Jacobsen.
Vil tage hånd om de digitalt udfordrede
Ifølge Danmarks Statistiks it-rapport har 18 procent af de 15- til 89-årige svært ved at følge med den digitale udvikling, og det omfatter især mange personer over 65 år.
– For mange er onlineshopping enkelt og ligetil, og vi har derfor investeret tid og ressourcer på at udvikle vores webshop. Det er dog vigtigt ikke at glemme, at der stadig er rigtig mange, som foretrækker en fysisk handel og måske ikke har opbygget evnerne til at handle online eller føler sig trygge i en digital købssituation , siger Marianne Jacobsen.
Aveny er en dansk smykkeforhandler med over 60 års erfaring, og er særlig kendt for højt serviceniveau og meget konkurrencedygtige priser. Kæden har i dag 80 medarbejdere, 7 fysiske smykkeforretninger, en webshop og en administration. Se mere på www.aveny.dk