Afslutningen af mange gamle byggesager får den gennemsnitlige sagsbehandlingstid til at stige. Men sagspuklen er halveret, og at det forventes, at nye byggesager – i gennemsnit – vil kunne overholde servicemålene til sommer.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesagsområdet er igen steget i Københavns Kommune. Det viser den årlige opgørelse over kommunernes sagsbehandlingstid på byggesagsområdet, som KL netop har offentliggjort. Stigningen er et udtryk for, at byggesagsbehandlerne i Teknik- og Miljøforvaltningen afslutter mange ældre sager, der har ligget længe.
En byggesag tæller nemlig først med i KL’s servicemålsstatistik, når den bliver afsluttet, og sidste år blev der barberet store lunser af byggesagsbunken. Det trækker den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op. Men aktuelt er der under 800 sager i byggesagsbunken, og da sagspuklen var på sit højeste, var der ca. 1.700 byggesager i bunken.
Det er første gang siden 2019, det er lykkedes at få sagsbunken så langt ned, og det er en forudsætning for, at de byggesager, forvaltningen modtager efter den 1. juli i år – i gennemsnit – kan overholde de nationale servicemål på byggesagsområdet.
En prognosemodel viser, at forvaltningen er på rette kurs.
”Forvaltningen har iværksat mange initiativer for at få bugt med de urimeligt lange sagsbehandlingstider, og der har heldigvis været bred politisk opbakning til indsatsen. Det er meget positivt, at nye sager, efter alt at dømme, kan overholde servicemålene til sommer, i gennemsnit. Men bag de gamle sager, der trækker sagsbehandlingstiden voldsomt op lige nu, gemmer sig virksomheder og københavnere, der har ventet urimeligt længe, og forvaltningen vil have blikket stift rettet mod at sikre, at sagsbunken ikke hober sig op igen,” siger Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i København.
Mads Raaschou, formand for DI Byggeri Hovedstaden, er også glad for, at det er lykkedes at halvere sagsbunken:
”Det er helt afgørende, at byggerivirksomheder hurtigt kan få behandlet byggeansøgninger, så arbejdet ikke går i stå. Derfor er det positivt, at Teknik- og Miljøforvaltningens initiativer virker, og at sagsbunken er halveret, så København kan overholde de nationale servicemål til sommer. Vi vil fortsat være i tæt dialog med kommunen for at sikre, at de gode takter fortsætter.”
Det var KL og regeringen, der tilbage i 2015 indgik en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling – bl.a. på byggesagsområdet, og når sagsbunken er under kontrol, vil Københavns Kommune kunne overholde servicemålene i alle kategorier. Forvaltningens prognosemodel peger på, at det vil være virkelighed til sommer.
FAKTA
Københavns Kommune er som mange af landets øvrige kommuner udfordret af et nationalt bygningsreglement, der er blevet rullet ud uden de nødvendige vejledninger til borgere og kommuner.
Det er stærkt medvirkende til, at der er oparbejdet en sagspukkel.
Teknik- og Miljøforvaltningen har de seneste år iværksat en lang række initiativer for at få bugt med sagsbunken, og et bredt politisk flertal har over flere omgange afsat penge til indsatsen.
Der er bl.a. oprettet specialiserede teams i altansager. Der er indført robotter, der kan spare tid i sagsbehandlingen. Bl.a. Ændrea, der kan sammenligne oplysninger, når der indsendes nyt sagsmateriale og Byggebob, der hjælper med at oprette nye sager.
Forvaltningen har også en aftale med en ekstern partner, der tager sig af dele af det sagsforberedende arbejde, og så er der etableret fast track af flere sagstyper og straksafklaring af andre.
Der er også blevet oprettet et kontaktcenter, hvor byggeansøgere kan ringe ind og få en status på en aktuel byggesag, og så har forvaltningen styrket dialogen med byggeansøgerne for at minimere fejl i byggeansøgningerne. For i øjeblikket er der sagsforlængende fejl i op til 70 pct. af de byggeansøgninger, forvaltningen modtager.
Det skyldes primært, at den enkelte ansøger, efter indførelsen af det nationale bygningsreglement BR18, selv er blevet ansvarlig for at indhente en såkaldt brand- og konstruktionserklæring og for at indplacere et byggeri i den rigtige brandklasse. Det er der mange, der synes er vanskeligt, og de nationale vejledninger til kommuner og borgere er ikke fulgt med udrulningen af BR 18.
