De såkaldte antigen-hurtigtests har været meget omtalt i medierne, og enkelte har foreslået, at myndighederne bør tage antigentest i brug, fx i forbindelse med test af nære kontakter. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog ikke, at antigentest anvendes til at teste personer med symptomer eller nære kontakter. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Det er helt afgørende, at de tests, der anvendes til at påvise ny coronavirus, er så præcise som muligt, så testen fanger dem, der er smittet med ny coronavirus. Det er afgørende, hvis smittekæder skal brydes, og vi skal sikre kontrol med epidemien.
En faglig ekspertgruppe, med flere førende eksperter inden for klinisk mikrobiologi, har set på kvaliteten og anvendelsen af antigentests, og slår fast, at antigentests er langt mindre følsomme end de vanlige PCR-test, som er de tests, der bruges i det danske sundhedsvæsen. Ekspertgruppen understreger derfor, at den ikke kan anbefale antigentests til at fastslå, om personer med symptomer eller nære kontakter er smittet med ny coronavirus.
”Antigentests giver kun det korrekte svar i omkring 50 % af tilfældene. Derfor fraråder vi, at man bruger dem, hvis man har symptomer. eller hvis man har været i kontakt med en, der er smittet. Grunden til, at vi fraråder dem, er, man risikerer at være i den tro, at man ikke er smittet, og når man så går i skole, på arbejde eller i supermarkedet, så risikerer man at smitte andre. Det kan få meget store konsekvenser for smittespredningen i samfundet og for vores kontrol med epidemien,” siger vicedirektør Helene Probst.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man som borger med symptomer på COVID-19 eller som nær kontakt til en person, der har fået påvist ny coronavirus, ikke bruger en antigentest, også selvom de er hurtige, og man skal vente længere tid, inden man har et svar på sin PCR-test.
”Selv om man skal vente i lidt længere tid, inden man har svaret ved en PCR-test, og man dermed skal være længere fra arbejde, studie eller venner, så er det vigtigt ikke at ty til den hurtige løsning og erstatte PCR-testen med en hurtigtest,” siger vicedirektør Helene Probst.
Antigentests kan ifølge ekspertgruppen på sigt finde anvendelse som supplement til PCR-tests i bestemte situationer. Sundhedsstyrelsen vil på et kommende møde med den faglige COVID-19 arbejdsgruppe se på, i hvilke sammenhænge antigentest på sigt kan anvendes, samt på hvordan testene evt. skal suppleres med en mere følsom PCR-test.
Se nyhed fra Statens Serum Institut fra 11. november 2020: Ekspertgruppe: Antigen-test kan kun bruges som supplement
Hvilke tests findes der, og hvad er forskellen?
PCR-test
PCR er en meget følsom testmetode, der leder efter COVID-19 virussens RNA. Testen foretages ved at føre en podepind ned i halsen eller op i næsen, og kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel i en slimprøve. Denne test anvendes i det offentlige testsystem og regnes for sikker. Den bruges for at fastslå, om man er smittet her og nu.
Antigentest
En antigentest registrerer virusproteiner i en prøve ved hjælp af en kemisk test. Testen foretages ved en næsepodning. Denne metode er mindre følsom end PCR, og kan ikke med sikkerhed fastslå, om man er smittet med ny coronavirus. Der er stor risiko for, at den giver et negativt svar, selvom man faktisk er smittet. Testen anvendes derfor ikke i det offentlige testsystem.
Antistoftest
En antistoftest kan påvise antistoffer over for ny coronavirus. Testen foretages ved en blodprøve.
Antistoffer udvikles af kroppen som en reaktion på en infektion med ny coronavirus. Det vil sige, at testen kan vise, om man har haft COVID-19 tidligere. Vi ved dog endnu ikke, hvor længe man kan måle antistoffer efter infektionen. Og selvom man får påvist antistoffer, er det ingen garanti for, at man er immun over for at blive smittet igen.
