Begivenheder

Andre nyheder

Pressefoto

Vær med til at fejre Nørrebro Teaters kommende sæson 2025-26

I anledning af at en ny teatersæson står for døren, åbner Nørrebro Teater den 30. april kl. 16 dørene og præsenterer en ny kunstnerisk retning med direktør Janne Villadsen og kunstnerisk direktør Jennifer Vedsted Christiansen i spidsen.
Omdrejningspunktet er proces, når de kreative kræfter bag næste sæsons forestillinger fortæller om deres tanker, visioner og idéer med forestillingerne. Teatrets kunstneriske direktør Jennifer Vedsted Christiansen vil desuden fortælle om visionerne for det nye Nørrebro Teater, der åbner fra sæson 2025-26 med et engagerende, samlende og overraskende program.

God Påske til jer alle!

God Påske til jer alle!

Dit Nørrebro ønsker alle vores læsere en glædelig påske! Vi håber, at I får nogle dejlige påskedage fyldt med solskin og salmer – og måske lidt lækker chokolade. 🐰🍫
Vi holder selv en lille påskeferie, men vi glæder os til at vende tilbage med masser af lokale nyheder og inspiration.

Pressefoto

Der er gået pip i påsken hos Lagkagehuset

Påsken er lige om hjørnet, og mens vi gør klar til årets traditioner og påskefrokoster med venner og familie, har Lagkagehusets pippende påskenyheder fundet vej frem forrest i montren.

Foto: Movia

Rekordår for de gule havnebusser i Københavns Havn: 1 mio. sejlede med i 2024

Aldrig før har så mange sejlet med Movias havnebusser som i 2024. Det endelige passagertal for året på over en million svarer til en stigning på 15 pct. i forhold til 2023, og samtidig er det passagerrekord for havnebusserne, der har betjent Københavns Havn siden 2000.
“Det er fantastisk at se, hvordan københavnerne og byens gæster virkelig har taget de eldrevne havnebusser til sig de senere år. Havnebusserne har en vigtig rolle i den kollektive transport ved at binde byen sammen på tværs af vandet sammen med de mange cykel- og gangbroer. Passagerrekorden viser, at havnebusserne skaber værdi for mange – og de kan da også fejre 25-års jubilæum senere i år,” siger Stine Sander, direktør for kunder og kommunikation i Movia.

Fyraftenssang på Nørrebro Teater

Fyraftenssang på Nørrebro Teater

FYRAFTENSSANG er fællessang for alle lige fra mestersangere til brummere. På teatrets Facebookside kan du være med til at ønske, hvilke sange vi skal synge. Hver gang har et nyt tema, og hver gang får vi desuden besøg af en musikalsk gæst, som både optræder med egne numre og synger en særligt udvalgt fællessang sammen med os.

Foto: ABW

Festival & Friends: Billetsalget er åbent til sommerens klassiske musikfestival på Nørrebro

Festival & Friends vender tilbage til Nørrebro i sommeren 2025 – og billetsalget er åbnet!
Den populære klassiske musikfestival løber af stablen i hjertet af Nørrebro, hvor kreativitet, mangfoldighed og fællesskab mødes. Festival & Friends skiller sig ud ved at præsentere klassisk musik i øjenhøjde – med fokus på nærvær, nysgerrighed og nye koncertformater.
Festivalen er skabt af unge for alle, der er nysgerrige på klassisk musik – uanset om du er erfaren koncertgænger eller aldrig har sat fod i en koncertsal før. Her handler det ikke om fine fornemmelser, men om at opleve musikken sammen i en afslappet og inkluderende atmosfære.

Copyright: Movia

Yderligere 3,7 mio. af Movias årlige rejser overgår til elbusser

Fem buslinjer overgår fra diesel- til eldrift den 13. april 2025. Endnu et vigtigt skridt i omstillingen af Movias busdrift, når 25 nye elbusser på buslinjerne 14,123, 216, 220 og 358 fremover bliver mere støjsvage og kommer til at køre mere miljøvenligt. De fem buslinjer har tilsammen hvert år 3,7 mio. passagerer.

H.M. Kongen ved starten af Royal Run '24 i Fredericia. Foto: Palle Peter Skov /Royal Run

Royal Run-ruterne er klar: Historie, natur og ikoniske vartegn venter de 97.500 deltagere

Når Royal Run ’25 afvikles 2. pinsedag, bliver de fem værtsbyers gader og vartegn forvandlet til en royal motionsfest. 97.500 deltagere får en enestående mulighed for at opleve Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg på en helt nye måde.
Årets ruter i værtsbyerne byder på alt fra historiske bydele og smukke kyststrækninger til stemningsfyldte byrum og masser af lokal opbakning.

Pressefoto

Virkeligheden er langt fra god

Nørrebro Teater viser forestillingen Menneskekryb frem til den 26. april 2025.
Det er fortællingen om menneskets ødelæggende galskab og vanvittige evne til at insistere på at rejse sig, når det bliver slået omkuld. På forførende, eksplosiv og humoristisk vis genfortolker instruktør Niels Erling de tjekkiske Čapek-brødres 100 år gamle værk og giver os et nyt, selvironisk blik på menneskets brutalitet.

Pas på hvad du køber

Pas på hvad du køber

Nogle forhandlere sælger elcykler, der kan køre meget hurtigere end tilladt. De er både ulovlige og farlige i trafikken. Det kan også blive en meget dyr fornøjelse. For du risikerer en høj bøde, hvis politiet stopper dig på en ulovlig elcykel. Og ender du i et uheld, så er det ikke sikkert, at din forsikring dækker skader på dig selv eller andre, hvis køretøjet er ulovligt.