Nørrebro er en mangfoldig bydel, hvor der bor og kommer rigtig mange forskellige mennesker. En del af dem, lever liv i udsathed på den ene eller anden måde.
Heldigvis er der mange organisationer og foreninger, som hver dag arbejder for at skabe de bedst muligt rammer for de mennesker. De lokale sociale aktører er fuldstændig afgørende for arbejdet med social udsathed og for et socialt bæredygtigt Nørrebro. Derfor vil Nørrebro Lokaludvalg igen i år prioritere en særlig social indsats og uddele 50.000 kr. til at understøtte og udvikle en indsats!
Send dem en ansøgning med en beskrivelse af den sociale indsats, I mener, de skal understøtte i år. De udvælger som udgangspunkt én indsats ud, der bevilges 50.000 kr., men de kan vælge at dele de 50.000 kr. op i to bevillinger.
Kriterier
-
- Vi har særligt fokus på at indsatsen understøtter: social bæredygtighed, lige adgang til arbejdsmarkedet, kampen mod ensomhed eller arbejdet med social udsathed
- Det kan både være en ny social indsats eller en videreudvikling eller styrkelse af en eksisterende indsats
- Indsatsen skal foregå på Nørrebro og komme nørrebro’ere til gode
- Vi kan ikke støtte indsatser, man skal være visiteret for at deltage i
- Midlerne skal bruges i løbet af året 2025
Sådan gør I
Send dem en ansøgning senest den 10. marts 2025 kl. 12.00 på noerrebrolokaludvalg@kk.dk
Find ansøgningsskema her
Den indsats, der får de 50.000 kr., skal i slutningen af året aflevere et regnskab og en evaluering på lige fod med puljeansøgere til Byens Puls og Nørrebro Puljen. Find skabelonen til evalueringen her
Sidste år gik de 50.000 kr. til Transmogriffen
Sidste år modtog de 12 ansøgninger, alle til dybt relevante sociale indsatser i bydelen. De valgte at tildele Transmogriffen de 50.000 kr. til at opgradere deres hverdags- og lørdagsaktiviteter, faste arrangementer og frivilligpleje resten af 2024. Transmogriffen er et frivillig drevet værested i Griffenfeldsgade, der støtter ensomme, udsatte og psykisk sårbare unge mellem 18-35 år. Med små 400 brugerbesøg hver ½ år og som et sted drevet udelukkende af frivillige på nær rengøring og lønnede timer til regnskab og et forholdsvist lille driftsbudget – blev vi dybt imponerede over Transmogriffens arbejde.
Sådan her så det ud da Fanny Knoll og Trine Otto Hansen fra Lokaludvalget var forbi Transmogriffen med blomster i sommeren 2024.