Vinteren 2019/20 har været den varmeste nogensinde (målt, tilføjet af redaktionen) i Danmark. Set i forhold til gennemsnitstemperaturen (målt ved graddage) for de seneste ti år har den været 20 procent varmere. De milde vintertemperaturer får positiv betydning for københavnernes pengepung. På de tre vintermåneder sparer en familie således 800 – 1000 kroner.

Kurve over varmeforbrug, HOFOR

Set i forhold til gennemsnitsudgiften til opvarmning for de seneste ti år sparer en københavnsk familie 800 – 1000 kroner på de tre vintermåneder december, januar og februar.

“HOFOR tjener ikke penge på varmeforsyningen. Besparelserne som følge af det det varme vejr og lavere varmeforbrug går derfor tilbage til forbrugerne, der får en lavere årsregning end forventet,” oplyser Jan Kauffmann, direktør for økonomi og forretning i HOFOR.

Varmeforbruget går en vej: nedad

Ser man på, hvor meget varme HOFORs omkring 600.000 københavnske kunder har forbrugt gennem de seneste vintre, så er det kun gået en vej.

Vinteren 2017/18 blev der i København brugt 1.921 GWh

Vinteren 2018/19 blev der brugt 1.772 GWh.

Og vinteren 2019/20 slår foreløbig rekord med et forbrug helt nede på1.632 GWh.

Forbruget har denne vinter været hele 17 procent lavere end gennemsnittet for de seneste 10 år. Når varmeforbruget ikke ligesom temperaturen er 20 procent lavere, så skyldes det blandt andet, at forbruget af varmt vand er uafhængigt af udetemperaturen. Det kan heller ikke udelukkes, at mange familier denne vinter har haft lidt højere stuetemperatur end sædvanligt.

Det faldende forbrug smitter af på varmeregningen.

Denne vinter sparer en københavnsk familie typisk 800 – 1000 kroner. Hertil kommer, at HOFOR ved årsskiftet satte varmeprisen ned med to procent.

Jan Kauffmann glæder sig over, at københavnerne sparer penge på varmeregningen, men baggrunden er naturligvis mindre positiv, siger han:

“De stigende varmegrader skyldes klimaforandringer, og vi arbejder derfor målrettet på at bremse udviklingen ved at gøre fjernvarmen mere grøn.”

Fjernvarme baseret på affald, bæredygtig biomasse i form af trærester og overskudstræ, store varmepumper i kombination med vindmøller samt naturlig geotermisk varme fra undergrunden under København er nogle af de teknologier, som i de kommende år skal sikre, at fjernvarmen udleder stadig mindre CO2.

Del på sociale medier