Tropeekspeditioner og bandekrig på Østerbro

På sporet af Østerbros kulturhistoriske steder: Når Hans Scherfig (1905-1979) mat trinede ud ad skoledørene på Metropolitanskolen i årene efter 1. Verdenskrig, stod han på Vor Frue Plads. Her behøvede den unge kunstnerspire blot at løfte blikket en smule for at få øje på Vor Frue Kirkes amputerede spir, der tonede frem som en fortidsmindelse om autoritær magtudøvelse.

At de store i denne verden af og til terroriserer de små, lærte Scherfig ikke blot ved at læse historiebøgernes beretninger om Københavns bombardement i 1807. Det erfarede han også i klasserummet på Metropolitanskolen, hvor lærerne ifølge Scherfig selv gjorde hans liv et helvede. Af samme årsag var gåturen hjem fra Metropolitanskolen altid bedre end turen til skole.

Læs: Tropeekspeditioner og bandekrig på Østerbro

Stormgade

En gade i Indre By: Stormgade har navn efter svenskens stormangreb natten mellem 10.-11. februar 1659. Her angreb svenske tropper København over isen ved Kalveboderne. Ikke langt derfra på Vandkunsten 10 hænger en mindetavle som erindring om svenskernes forsøg på at invadere hovedstaden.

Hav blev til land. I sidste halvdel af 1600-tallet blev området hvor svenskerne var gået over isen opfyldt og inddæmmet, for derefter at blive bebygget. Op af havet kom den del af byen der ligger mellem Stormgade og Bryghuspladsen.

Læs: Stormgade

Gamle episoder – med frisk indhold

Podcast: Bag om København Podcast fylder 6 år januar 2022, og der er sket meget med mig – og med podcasten – i løbet af de 6 år. Jeg er blevet en bedre fortæller, en bedre speaker, og jeg har også fået strammet op på min viden undervejs.

Derfor har jeg lyttet de ældste episoder efter i sømmene – siger jeg noget, der kunne siges bedre, har jeg sagt et årstal forkert eller er der vinkler på historien, jeg godt kunne tænke mig at få frem?

Læs: Gamle episoder – med frisk indhold

Mød Berit Freyheit fra Bag om København

Anbefalinger: Indholdet i nyhedsbrevet Bag om København skabes af en række medarbejdere og samarbejdspartnere. Én af dem er Berit Freyheit specialist og podcastredaktør på Københavns Hovedbibliotek.

Berit har elsket historie. siden hun som barn læste Herta J. Enevoldsens lidt for romantiske bøger om historiske personer. Den interesse blev siden omsat til en mere faglig nysgerrighed. Passionen for historie fik Berit mulighed for at dele ud af, da historiepodcasten Bag om København startede i 2016.

Mød Berit Freyheit fra Bag om København

Bøger om København 2021

Bogliste: Hvert år byder på nye spændende bøger om København – også 2021. Jeg har fundet et udvalg af årets gode bøger. Måske du kan finde en idé til en julegave, eller en god bog, du kan nye i sofaen med en kop varm kaffe.

Læs: Bøger om København 2021

Københavns første juletræ

Fra arkivet: Det har været almindeligt kendt, at det første juletræ i København stod hos Martin Lehmann, dr. phil. og far til Orla Lehmann, på adressen Ny Kongensgade 6, den 24. december 1811.

Men vi har fået to traditioner overleveret, 1804 og 1811. Hvilken af de to datoer har fortrinsretten?

Læs: Københavns første juletræ

Vind bogen Røverhistorier og scener fra byens beværtninger

Salvador Books har netop udsendt bogen “Stamsteder” med undertitlen “Røverhistorier og scener fra byens beværtninger”. Heri fortæller Anders Højberg Kamp og Johannes Jacobsen om en række københavnske værtshuse.

Bogen er flot illustreret af fotograf Thomas Skou. I Stamsteder er der desuden tekster af Katinka Bjerregaard, Claus Høxbroe, Hanne Fabricius m.fl.

En flot bog om byens vandhuller – som er røget på min juleønskeliste.

Frem til 2. januar kan du se et udvalg af Thomas Skous fotografier fra bogen på Københavns Museum. Det er i udstillingen “Stamsteder – Københavns sidste værtshuse“.

Du kan være med i konkurrencen om et eksemplar af bogen. Alt du skal gøre et at svare på følgende spørgsmål.

Hvor ligger Haabet Bodega Bar?

Forhåbningsholms Allé 3 Godthåbsvej 4 Amagerbrogade 10

Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

Vinderne udtrækkes torsdag den 22. december. Vinderne får direkte besked via mail. Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.

Fra bibliotekets kælder

Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid

Historiker og arkivar Eiler Nystrøm (1874-1948) udgav i 1910-1913 tobindsværket “Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid”. Dansk Historisk Håndbogsforlag genudgav værket i 1986 – og det er den udgave der ses på billedet ovenfor.

“Eiler Nystrøms bog er en klassiker. Han var den første, som skrev om offentlige forlystelser i et kulturhistorisk perspektiv” hed det i Lotte Fangs lektørudtalelse til 1986-udgaven. Samme udgave blev anmeldt i Berlingske Tidende (19.11. 1986) hvor Elin Rask bl.a. skrev: “Det er muligvis kultur med lille k, Eiler Nystrøm forskede sig i. Men kvaliteten af denne forskning er høj, emnet yderst spændende.”

Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid : Bind 1, Casorti og Forstadsteatrene Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid : Bind 2, Kildeforlystelser i Dyrehaven m.m.

For 12 år siden

12. december: 2009 – 100.000 mennesker demonstrerede i København.

COP15 startede 7. december og sluttede den 18. december.

Over hundrede statsledere deltog da der var COP15 i København – deriblandt Barack Obama. Det danske formandskab ved Lars Løkke Rasmussen fik ikke det bebudede forslag igennem, men måtte nøjes med en kompromisløsning.

I løbet af de dage der var konference var der en del protester og demonstrationer i byens gader.

Den største demonstration fandt sted 12. december og havde omtrent 100.000 deltagere der krævede en retfærdig klimaaftale ved COP15.

“Deltagerne kom fra så fjerne lande som Tibet og Bolivia, og sågar julemanden havde lagt vejen forbi med sit eget slogan “Act the fuck now”, og midt på Amagerbrogade havde det gamle 1. maj amatørorkester Røde Horn taget opstilling og spillede »Når jeg ser et rødt flag smælde«. Politiet fulgte talstærkt men diskret det store demonstrationstog, og i spidsen fulgte politiledelsen slagets gang. Den fredelige stemning må være smittet af på politifolkene, for i en pause under den lange march kørte to motorcykelbetjente om kap med en demonstrant på cykel. Efter to timers fredelig march nåede demonstrationen frem, og mens mørket sænkede sig, blev faklerne tændt, og de mange tusinde mennesker nærmede sig scenen og det gitter, som spærrede det sidste stykke til det velbevogtede Bella Center.” (citat: “Klimademoen endte som folkefest” af Karen Margrethe Schelin i Berlingske Tidende (13.12. 2009))

Kampen om klimaet : historien om et topmøde, der løb løbsk Klimakamp ud fra de geopolitiske realiteter

Månedens forfatter: Jeanette Varberg

Jeanette Varberg formidler vores forhistorie så stenalderbonden, vikingernes togter og verdenshistoriens store epidemier står lyslevende for vores indre blik. Hun er en af vor tids mest populære formidlere af Danmarks historie og har skrevet adskillige bøger, der på skarp og underholdende vis levendegør tidligere tiders samfund, konflikter og begivenheder.

Varberg er uddannet arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. I 2014 modtog hun Danmarks Radios store formidlingspris, Rosenkjærprisen, og Blixenprisen for sin bog ”Fortidens slagmarker – krig og konflikt fra stenalder til vikingetid.” Hun var desuden nomineret til årets dansker i 2017.

Sæt kryds i kalenderen den 25. januar, hvor Varberg gæster Hovedbiblioteket i anledning af udgivelsen “Urtid”. Der er fri adgang til arrangementet som begynder kl. 17.00.

Juletræet på Rådhuspladsen

Traditionen tro tændte overborgmester Lars Weiss det store juletræ på Rådhuspladsen den første søndag i advent. Det er en fast tradition med et juletræ foran Rådhuset.

I 1914 blev det første juletræ rejst på Rådhuspladsen. Dengang samlede træet og de elektriske lys mange københavnere, der ikke alle havde elektriske lys derhjemme. Fotoet er fra avisnotitsen “Byens juletræ tændes” i Aktuelt (3. december 1961).

God jul og godt nytår 🎄 🍾