I år har Nørrebro Lokaludvalg besluttet at prioritere en særlig social indsats på Nørrebro og uddele 50.000 kr. til at understøtte og udvikle en indsats!
Kriterierne for at søge de 50.000 kr. var, at indsatsen skulle foregå på Nørrebro og komme nørrebroere til gode og understøtte et eller flere af følgende temaer:
- Social bæredygtighed
- Lige adgang til arbejdsmarkedet
- Kampen mod ensomhed
- Arbejdet med social udsathed
De modtog i alt 12 flotte ansøgninger.
Tillykke til Transmogriffen!
De har valgt at Transmogriffen skal have de 50.000 kr.
Transmogriffen er et frivillig drevet værested, rettet mod at støtte ensomme, udsatte og psykisk sårbare unge mellem 18-35 år. Med små 400 brugerbesøg hver ½ år og et sted drevet udelukkende af frivillige på nær rengøring og lønnede timer til regnskab, og et forholdsvist lille driftsbudget – er vi dybt imponerede, og stolte over at netop et sted som Transmogriffen ligger her i vores bydel og gør en forskel for så mange!
Derfor har de besluttet at Transmogriffen skal have de 50.000 kr. til at opgradere deres hverdags- og lørdagsaktiviteter, faste arrangementer og frivilligpleje resten af 2024.
Torsdag eftermiddag var de på besøg for at overrække midlerne til de frivillige. Stort tillykke!