Der er menighedsrådsvalg 8. november 2016. I Københavns Kommune er der afstemning i følgende sogne:
- Vor Frue sogn
- Blågårdens sogn
- Vor Frelsers sogn
- Trinitatis sogn
Du kan brevstemme i perioden 18. oktober til 4. november 2016.
I Københavns Kommune kan du brevstemme i Borgerservice Indre By i almindelig åbningstid.
Du skal medbringe legitimation for at stemme: sundhedskort, kørekort, pas eller lignende (men ikke tog- og buskort, kontokort, medlemskort, regning, brev eller tilsvarende). Har du modtaget valgkort, bedes du tage det med.
Valgret til menighedsrådsvalget den 8. november 2016 har enhver, som på valgdagen
- er fyldt 18 år, dvs. er født senest den 8. november 1998
- er registreret som medlem af folkekirken
- har fast bopæl i sognet. Personer, der tilflytter sognet efter den 28. oktober 2016 har ikke valgret
- ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 6.
Personer, der ikke er danske statsborgere, skal endvidere have bopæl her i riget uafbrudt i et år forud for valget, skriver Københavns Kommune på hjemmesiden.
Stemmeafgivningen for hjemmeliggende syge vælgere er betinget af, at folkeregisteret senest torsdag den 27.oktober 2016 har modtaget en ansøgning om at stemme i hjemmet. Ansøgningsblanket kan fås ved henvendelse til Københavns Folkeregister, tlf. 33 66 62 82.