Så er det i dag, du kan byde bus 5C velkommen!

I 45 år har dieselbusser på linje 5A transporteret københavnerne gennem byen – det er slut nu! Det skriver Københavns Kommune på Facebook.

I dag skifter 5A fra sort til grøn energi med 37 spritnye CO2-neutrale biogasbusser. Linjen skifter samtidig navn til 5C og bevarer den oprindelige rute, der forlænges til Herlev Hospital.
De nye busser kører på ren, CO2-neutral biogas og udleder 72 % mindre NOx og har 33 % mindre partikeludledning end de nuværende busser. Derudover har de plads til hele 147 passagerer mod 82 i de nuværende busser.

Og så betyder busserne nemmere og kortere rejse for passagererne, da bussen kan komme hurtigere frem i trafikken via særlige Cityline-spor, og man kan gå ind ad alle bussens døre ved at trykke på en knap, ligesom i S-toget.

Farvel til ikoniske 5A – og hej til nye seje 5C! Læs mere her.