​Flere borgere har oplevet at modtage falske sms’er og mails, hvor svindlere udgiver sig for at være Region Hovedstaden. Klik IKKE på linket!

I de falske sms’er og mails er der et link, som modtageren opfordres til at klikke på, hvor der forsøges at få modtageren til at udlevere personlige oplysninger. Det er vigtigt, at du IKKE klikker på linket.

Hvis du alligevel er kommet til at klikke på linket, og har udfyldt information bør du øjeblikkeligt skifte kodeord i det system du har givet informationer om. Har du givet MitID oplysninger bør du skifte MitID kodeord, og kontakte din bank.

Sikkerhedschef i Center for IT og Medicoteknologi, Peter Bram siger:

“Desværre findes der mennesker derude, som gerne vil snyde folk og som laver disse falske sms’er og mails. Vi modtog i Region Hovedstaden i juli måned 9,5 mio. mails, hvor 70% var spam og blev sorteret fra af vores spamfilter, så vores brugere ikke modtog disse mails. Vi kan teknisk ikke forhindre at svindlere kan producere falske sms’er og mails med Region Hovedstaden som afsender. Men vi gør en stor indsats for at forebygge og handle hurtigt, når vi opdager, at der er falske beskeder i omløb.”

Læs her. 

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk