Kæledyr kommer i stigende grad i klemme, når ejerne får det svært i livet. Dyrenes Beskyttelse rykkede ud til 2539 dyr i sociale sager sidste år. Antallet af sager er steget med 52 procent på tre år og stiller ofte dyreredderne i et svært dillemma.

Foto: ABW

Stadig flere dyr får brug for hjælp, når livet ramler for deres ejere. I 2022 rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab af frivillige dyrereddere ud til 2539 dyr i 915 sociale sager – 52 procent flere end i 2020. Det bekymrer foreningen.

– Det er en rigtig trist udvikling, at så mange mennesker er udsatte i en grad, så de ikke kan tage vare på deres dyr. Det er samtidig meget komplekse sager, som sætter vores beredskab og internater under et stigende pres, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

Sagerne, hvor dyreejere på grund af for eksempel sygdom eller økonomiske problemer ikke har overskud til at tage sig af ordentligt af deres dyr, ender i cirka halvdelen af tilfældene med, at dyrene kommer på et internat hos Dyrenes Beskyttelse. I 2022 endte 1312 af dyrene på midlertidig pension på internatet eller til formidling til nye hjem. Men det er ikke kun dyrene, der får hjælp.

-Vores primære funktion er at gribe dyrene, men ofte ender vi i disse sager også med at gribe de mennesker, som har brug for hjælp, fortæller Yvonne Johansen.

Sociale sager skaber dilemmaer
Konkret står Dyrenes Beskyttelses store beredskab af dyrlæger og frivillige dyrereddere ofte i et dilemma, da dyrene kan være en livline for et i forvejen udsat menneske. Disse mennesker er oftest ensomme og uden netværk, og kæledyret er deres kæreste eje. Derfor er det kompliceret at løse sagerne.

– Det er en hårfin balance at hjælpe på den bedste måde i disse sager. Vi prøver at sikre dyrevelfærden for de involverede dyr, uden det sker på unødig bekostning af deres ejere. Det kræver, at vi er konstruktive, selvom vi godt kan finde ting at udsætte på forholdene, siger Yvonne Johansen

Ofte hjælper Dyrene Beskyttelse derfor ejerne med dyrelægehjælp, løbende besøg og nogle gange foder, så dyrene kan få et godt liv. Det giver et bedre liv for dyrene, samtidig med at ejerne ikke presses yderligere af tabet af deres dyr, siger Yvonne Johansen.

Sådanne løsninger og lange forhandlinger om frivillige overdragelser af dyr i de dårligste tilfælde er med til at gøre sagerne meget tunge at løfte for foreningen.

En stor udgift
For hundene i sociale sager, hvoraf 108 endte på internatet i 2022, gælder det fx, at det koster mellem 5000-7000 kroner for Dyrenes Beskyttelse at tage en hund ind på et internat og gøre den klar til en ny familie. Og de kræver mere træning på internatet på grund af forholdene, de kommer fra. Det kan betyde uger med socialiserings-, renligheds – og miljøtræning på internaterne. Kæledyr fra sociale sager ofte blevet snydt for dyrlægebesøg og sundhedstjek, så der skal bruges flere ressourcer dem. Og det er ikke kun internaterne, der presses af de mange sociale sager.

For beredskabets frivillige dyrereddere – de såkaldte kredsformænd –kræver det ofte ekstraordinært mange timer at finde gode løsninger for både dyr og mennesker.

– Uden vores frivillige var det slet ikke muligt at hjælpe så mange, som vi faktisk gør. Vi er meget taknemmelige for alle de frivilliges indsatser. Men i perioder kan sociale sager skabe flaskehalse lokalt, siger Yvonne Johansen.

I 2022 rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab ud til i alt cirka 30.000 sager med nødstedte dyr.

Antallet af dyr fra sociale sager stiger

Kilde DYRENES BESKYTTELSE.