Børnefamilier med fuld fart frem – Springgymnastik og Yoga

Er du en del af en børnefamilie med fuld fart på? Er det svært at få enderne til at hænge sammen? Planlægning og mere planlægning, men alligevel ….
Den lokale Motionsaftenskole, AH-Sport, har kigget på Springgymnastik for børn og Yoga for mor på samme tid i samarbejde med Korsgade Hallen, som står for lokalerne.

At få enderne til at hænge sammen er en opgave i sig selv i de fleste børnefamilier. Nogle familier navigerer i smulte vande, og andre kan bare ikke på det til at gå op. AH-Sport’s aftenskoleleder, Hanne Lind-Hansen, satte sig ned og kiggede lidt nærmere på det for at finde en nem løsning til børnefamilierne.

Idéen er født, og den bliver igangsat i september måned.

I al sin enkelhed kan børnene gå til Springgymnastik og mor kan gå til Yoga på samme tid og det samme sted. Det hele foregår i Korsgade Hallen mandage, onsdage og torsdage.

Aftenskoleleder, Hanne Lind-Hansen, forklarer, at det er ganske enkelt. Der er springgymnastik for børnene, som kan gå på hold, som svarer til deres alder. Mor kan gå til Yoga i samme tidsrum i nabolokalet.

Ja – det bliver ikke mere effektivt. Og hvem kan ikke lide det?

Springgymnastik for børn fra 6 – 7 år eller 8 – 9 år eller 10 – 12 år mandag, onsdag og torsdag

”Mor går til Yoga, mens søn eller datter springer i trampolin, slår vejrmøller eller laver flyvende kolbøtter. OG mor – jamen – hun lader op, så hun er klar til at fortsætte det gode og kærlige børnefamilie-liv med overskud,” fortæller Hanne Lind-Hansen.

Alle lærere er uddannede og erfarne både Springgymnastiklærerne og Yogalærerne, så både små og store er i de bedste hænder.

Hanne Lind-Hansen forsætter og slutter: ”Mor kan snildt gå til Yoga sammen med sin veninde, nabo eller moster. Det handler om kvalitetstid. Det er en investering i familien. Det giver overskud på trivselskontoen.
Sagt populært – What’s not Like?”

Det er en glædelig løsning for den travle familie, hvor mor, far og børn – alle – skal gå til noget i fritiden. Brug idéen og muligheden og ving af med to ”hakker” i familiekalenderen. – Tjek tjek.

Læs mere på www.ahsport.dk hvor du kan orientere dig om både Springgymnastik og Yoga.

Yoga for mor – mandag, onsdag eller torsdag kl. 16.15 og 17.15