Billetsalget til Teatergrads sæson 23/23 starter onsdag kl. 12.

Endelig kom dagen de har ventet på! De har glædet sig til at løfte sløret for den kommende sæson på Teatergrad og dag åbner billetsalget til Oh, Josephine, Aktivisterne, De usynlige og Luk Julefreden ind.

OH, JOSEPHINE
– Kampen om magten 

OH, JOSEPHINE er en nyskrevet musikforestillingen om Danmark i fortid og nutid. Med en blanding af nykomponeret jazz og 1920’ernes ikoniske musik følger forestillingen den amerikanskfødte franske danser og sangerinde Josephine Bakers besøg i København. Vi er med til hendes koncerter, og ser hendes venskaber og dybe konfrontationer med den danske kulturelite. Vi følger i Bakers musikalske spor og portrætterer de bølger, hun satte i gang med sin hudfarve, køn og optræden på de danske varietéscener. Publikum kommer med på en rejse fra 1928 og helt frem til 1945, hvor alle aktører i den danske kulturkamp enten er blevet radikaliseret, paralyseret eller udslettet af den hærgende verdenskrig.

Læs mere og køb billet her!

AKTIVISTERNE
Koncertteater om den nødvendige aktivisme og den aktivistiske generationskløft

Klimakrise, krig i Europa, eksplosiv inflation, ligestillingskamp, #Metoo og demokratisk underskud. Listen af samfundsproblemer er lang, og imens politikerne har travlt med Store Bededag og undersøgelseskommissioner, vokser problemerne sig kun større. Men hvor bliver folkets oprør af? Har velfærdssamfundets lune tæppe lagt sig som en bekvem lammelse over hele befolkningen?

Året er 2024, og det er tid til handling! Et band er samlet, for at gøre en forskel. De vil have folket op af sofaen og ind i kampen mod verdens elendighed og uretfærdighed.

Læs mere og køb billet her!

DE USYNLIGE 

Følelsen af ensomhed er stigende blandt børn og unge. Med ‘De Usynlige’ går Teatergrad og Røde Kors sammen om at skabe en interaktiv forestilling, der vil sætte fokus på ensomhedsfølelsen hos børn.

I forestillingen følger vi Sofia, der har mindre og mindre lyst til at gå i skole. Hun sidder for sig selv i frikvartererne, og ser ud over skolegården på sine klassekammerater. “Hvornår stopper klokken med at ringe? Er hun virkelig den eneste, der kan høre den?”

Læs mere og køb billet her!

LUK JULEFREDEN IND

En hjertevarm dramatiseret julekoncert, hvor alle generationer kan mødes om julens sange og fortællinger.

Læs mere og køb billet her!

Læs mere her.