Teatergrad TALK ‘I mørkets tegn’ “Et langt liv i politiet har lært mig, at i MØRKET bliver alting værre, men lige så snart der bliver sat lys på en sag, på en ting, så har det er tendens til at lette.” – Bent Isager-Nielsen, i Teatergrad TALK

Vi er meget stolte over, at kunne præsentere vores nye format Teatergrad TALK. I vores app vil du fremover kunne dykke ned i de emner, som bearbejdes og debatteres i vores forestillinger. Formatet har to ben; et live-arrangement i forlængelse af en af vores forestillinger, og en optagelse som du kan lytte til i vores app – helt gratis!

Den 16. november havde vi premiere på den første Teatergrad TALK efter forestillingen NÅR MØRKET FALDER PÅ. Her havde vi besøg af Bent Isager-Nielsen; tidl. efterforskningschef, Mette Marie Yde; direktør i Danner og Tim Hinman; redaktør på Third Ear. Med hvert deres faglige perspektiv, blev det til en samtale om true crime-genren og det etiske grænseland mellem underholdning og oplysning, og om de vidtrækkende konsekvenser en forbrydelse har for alle involverede.

(Gen)hør samtalen GRATIS i vores app ‘Teatergrad’ https://www.teatergrad.dk/aktuelt/teatergradtalk/

Et smugkig på sæson 2023/24 Nu hvor året synger på sidste vers, er det os en stor fornøjelse, at kunne præsentere de tre forestillinger, som vi i sæson 2023/24 vil gæste hele Danmark med.

AKTIVISTERNE Koncertteater, hvor vi dykker ned i aktivismen igennem tiden og udfordrer, hvad ‘aktivisme 2024′ er. For unge, gerne med deres forældre eller 68’er bedsteforældre – HVIS DE TØR!

OH, JOSEPHINE En dekadent jazzforestilling, om den store Indflydelse, Josephine Bakers besøg i Danmark i 20’erne-40’erne, har haft for den kulturelle udvikling. Om den store danske værdikamp, om jazzens indtog, og om at gi’ slip på bekymringerne et øjeblik og hengive sig til den nye puls – alt imens verden er i flammer.

HUSKER DU? Et rørende, kærligt og humoristisk portræt af et liv, hvor hukommelsen langsomt bliver sat ud af spil. En hyldest til det levede liv, for alle os der har mistet en der står os nær. På flere opfordringer genopsætter vi denne forestilling, som spillede første gang i 2016.

Vi glæder os helt vildt til at møde teatre, teaterforeninger og ikke mindst publikum rundt om i Danmark i 2023/24 – men heldigvis også inden da med TILBAGE TIL HØJSKOLEN.

Hold dig opdateret og find mere information på vores hjemmeside.

PR-foto