Så er det snart tid til, at vi igen mødes i Parken ved Sophienholm til Det Flydende Teaters sommer forestilling. Og hold nu op, hvor vi glæder os. 

I mandags rykket vi udenfor på Sophienholm, og i de sidste par dage har vi haft fart på med scenografi, kostumer og prøver. I går var havde vi eksklusiv gennemspilning for vores fotograf Per Morten Abrahamsen.

Vi nyder at være ude i de smukke omgivelser, prøver med fuld energi og glæder os helt vildt til at byde alle velkommen fra på torsdag d. 22. juni hvor vi har premiere på årets musikforestilling OH, JOSEPHINE for jer på Sophienholm. 

I år har vi valgt springe 100 år tilbage i tiden, og præsentere jer for et portræt af en af de største verdensstjerner vi har haft – Josephine Baker.  

OH, JOSEPHINE er ikke bare et personportræt. Det er i lige så høj grad et portræt af Danmark i 1920-40’erne. En periode, hvor mange af grundstenene til nutidens samfund blev lagt. Her splittede politiske og kulturelle diskussioner om køn, race, seksualitet og kunst – samfundet. En polarisering som vi stadig møder i dag – 100 år efter. I OH, JOSEPHINE møder vi kulturelle koryfæer som Agnes Henningsen, Gerda Wegner, PH, Leo Mathiesen, Lulu Ziegler, Carl Nielsen m.fl. Personer der alle har haft stor betydning for vores samfund i dag. 

Josephine Baker blev født i USA i 1906, hun bosatte sig i Paris og blev fransk statsborger, men turnerede rundt i hele Europa. Under 2. verdenskrig var hun en del af den franske fremmedlegion, og i 1950’erne begyndte hun at adoptere børn fra hele verden. The Rainbow Tribe var et symbol på, hvordan hun mente vi kunne og skulle leve side om side på tværs af race. Josephine døde i 1975. I dag ligger hendes sarkofag i Panthéon i Paris som én ud af seks kvinder.

Velkommen til vores portræt af Danmark i FORTID og NUTID, et portræt af en nation i én tid, hvor kulturen ulmer og skaber nybrud, hvor gamle normer nedbrydes og hvor der er behov for udvikling og nysyn – det hele mens vi står på kanten af en verdenskrig…

Læs mere og køb billet her!

Ved Sophienholm ligger Sophienholm café, som har udvidet deres åbningstider, mens vi spiller OH, JOSEPHINE. Cafeen tilbyder en ‘Josephine-menu’, som kan nydes inden/efter forestillingen, ligesom der kan købes a-la-carte fra kortet. I caféen og parken kan man ligeledes købe diverse drikkevarer. Købte drikkevarer må gerne nydes under forestillingen.
Læs mere og bestil bord på caféens hjemmeside her »
Mød: Skuespiller og sangerinde Malou Takibo

Vi er i fuld gang med prøverne på Sophienholm. I den forbindelse, har vi spurgt Malou Takibo, dansk-ivoriansk silkeborgenser, udannet sanger fra det Jyske Musikkonservatorium som spiller Josephine Baker om et par spørgsmål. 
 
Hvordan forbereder du dig, før prøverne?
Jeg drikker typisk en stor kop mælk med kaffe, lytter til musik, der giver mig lyst til at danse og nårh ja, så tager jeg måske også liiige et kig på manus.

Hvordan er det, at spille en karakter som Josephine Baker? 
At indtage karakteren som Josephine Baker er både udfordrende, helt fantastisk og en smule angstprovokerende – hun var jo på alle mulige måder et ikon. Så jeg gør mig umage. 

Hvad og hvem inspirerer dig fortiden? 
Mine veninder! Jeg er omringet af seje veninder, der er godt igang med at indtage verden med 150 km. i timen. Viljestærke typer, der brænder for at komme til orde og gøre en forskel på hver deres måde. Det er simpelthen så inspirerende!

Til sidst, hvad kan publikum glæde sig til?
I kan glæde sig til at lære Josephine Baker lidt bedre at kende – hun kunne så meget andet end at danse i bananskørt. Og så kan de se frem til at komme med på en kultur- og magtkampsrejse, der giver stof til eftertanke.

Vi ses på Sophienholm🌞

De bedste hilsner fra 
Det Flydende Teater & Teatergrad