Nedtælling til premiere

Nedtælling til premiere: KLØVEDAL – Det bedste man kan sige

På torsdag den 14. august har TEATERGRAD urpremiere på KLØVEDAL – Det bedste man kan sige i Lyngby – lige bag den gamle vandmølle. De sidste detaljer er ved at falde på plads, mens scenografi, kostumer, musik og historie smelter sammen til en helstøbt teateroplevelse under åben himmel.

Efter fire år på Sophienholm har TEATERGRAD rykket teltpælene op og slået sit nyindkøbte telt op midt i Lyngby C. Her kan publikum se frem til både central beliggenhed, hyggelige caféer og de naturskønne omgivelser ved vandmøllen.

Tilbage til 70’erne

Forestillingen tager publikum med på en rejse tilbage til de vilde, frie og farverige 1970’ere, hvor en ganske særlig familie af drømmere, forfattere, billedkunstnere, idealister, utopister og aktivister har taget navnet KLØVEDAL – som en kærlig reference til Tolkiens fredselskende elverfolk.

Med humor, nostalgi og rørende øjeblikke tegnes et portræt af en tid fyldt med store drømme, livsmod og fællesskab.

Praktisk info

  • Premiere: Torsdag 14. august 2025

  • Sted: TEATERGRADs nye telt, Lyngby C – bag den gamle vandmølle

  • Bemærk: Der er meget få billetter tilbage, så det er sidste chance for at sikre sig en plads.

Læs mere og køb billet her: KLØVEDAL – Det bedste man kan sige

Foto: ABW