Hør, hvordan boligforeninger kan få tilskud til sorteringsløsninger i lejlighederne og hjælp til at indrette gårdens affaldsrum. 

Foto ABW

Frem mod 2024 kan boligforeninger i Københavns Kommune søge om at være med i forløbet ’mere affaldssortering i boligforeninger’, hvor boligforeninger får hjælp til at skabe bedre rammer for affaldssortering. Derudover kan hver lejlighed i foreningen få op til 400 kr. i tilskud til at købe og montere et nyt affaldssystem i køkkenet.

Kom til Infomøde
Mødet henvender sig til

  • lokaludvalg, miljøpunkter og områdefornyelse, som arbejder for at udbrede den bæredygtige dagsorden i byens forskellige kvarterer
  • potentielle ansøgere til puljen, det vil sige bestyrelser i andelsforeninger og ejerforeninger, repræsentanter for private udlejningsselskaber og almene boligafdelinger og -organisationer
  • parter, der på den ene eller anden måde kan bidrage til at skabe bedre rammer for affaldssortering i etageboliger.

Forløbet er et samarbejde mellem boligforeningens bestyrelse og kommunen og består af en gennemgang og justering af foreningens affaldshåndtering.

De kommer bl.a. ind på:

  • Hvem kan deltage i forløbet?
  • Hvordan boligforeninger kan få tilskud til sorteringsløsninger i lejlighederne og hjælp til at indrette gårdens affaldsrum.
  • Hvad får man ud af at være med?
  • Hvad kræver det af foreningen af være med?
  • Ansøgningsproces og sagsbehandlingen
  • Tidsforløb for deltagende foreninger

Tid og sted

Mødet foregår torsdag den 27. oktober kl. 13:00-14:30 hos Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, Njalsgade 13, 2300 København S.

Kilde.