Danske guldsmede køber mere guld fra danskerne end normalt. Ifølge guldsmeden Aveny på Nørrebro sælger mange deres arvesmykker for at få en hurtig udbetaling til at finansiere nye smykker.

Pressefoto Aveny

I en tid, hvor mange kæmper med en presset privatøkonomi, vælger flere at sælge deres guld fra gemmerne for at kunne reinvestere dem i nye. Hos Aveny, som har over 60 års erfaring med at opkøbe guld fra private, har danskerne indleveret 34 procent mere guld i de seneste fem måneder sammenlignet med årets fem første måneder. Mange på Nørrebro benytter sig af guldsmedens tilbud om et 20 procent nedslag i prisen ved reinvestering af guldet. Det fortæller Marianne Jacobsen, der er butiksansvarlig hos Avenys butik på Nørrebrogade:

– På trods af krisetiden vil mange stadig gerne prioritere en flot fremtoning, og ved at indlevere smykker hos en guldsmed, får man en hurtig udbetaling til for eksempel at købe et nyt smykke for. Et arvesmykke har ofte høj affektionsværdi, men passer ikke altid til modtageren, og ved at omsmelte det til et andet eller at bruge udbetalingen på et nyt smykke, kan vores kunder bevare mindet om personen, de har arvet smykket fra.

Genbrugstrenden spiller ind
Det er klassisk for krisetider, at danskere i højere grad opsøger den lokale guldsmed. Det fortæller Trine Thorning, direktør for Guldsmedebranchen i Danmark:

– Vi så en tilsvarende tendens under finanskrisen, hvor guldsmedenes opkøb af ædelmetaller fra danskerne steg markant. Derfor forventer vi også, at flere vil søge at omsætte deres guld, i takt med at det økonomiske pres stiger.

Omsmeltningen af arvesmykker til nye smykker taler ind i genbrugstrenden, som er taget til i Danmark i år. Ifølge Sebastian Zenker, ekspert i forbrugeradfærd og professor i afsætningsøkonomi ved Copenhagen Business School, handler danskerne ud fra en ’better safe than sorry’-tankegang i øjeblikket.

– Inflation og høje priser på blandt andet benzin og fødevarer har givet genbrugstrenden vind i sejlene. Danskerne er opmærksomme på at spare, så de for eksempel kan betale varmeregningen til vinter, siger Sebastian Zenker.

Smykker med lav startbetaling hitter
Hos Aveny på Nørrebro er efterspørgslen på ombytningsserien ”Starlight” også vokset bemærkelsesværdigt i løbet af året. Her kan man få et smykke til en overkommelig pris og derefter opgradere det løbende.

– Vores bestseller-serie i øjeblikket er Starlight-serien, som gør det muligt at give en prisvenlig gave, hvor modtageren har muligheden for hvert år at få opgraderet for eksempel ringen eller vedhænget med en større brillant. Vi omsmelter og genbruger de brugte ædelmetaller, siger Marianne Jacobsen.

Aveny er en dansk smykkeforhandler med over 60 års erfaring i guldopkøb fra danskerne. Kæden har i dag 80 medarbejdere, 7 fysiske smykkeforretninger, en webshop og en administration. Se mere på www.aveny.dk