Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

STORT UDENDØRS LOPPEMARKED

marts 10 10:00 - 16:00

Traditionen tro, så starter den nye sæson af de populære loppemarkeder i kvarteret omkring Ravnsborggade op først på foråret. I år er det søndag den 10. marts, hvor der bydes velkommen til årets første store udendørsmarked.

Loppemarkeder i over 20 år
Ravnsborggade og en række andre små gader i kvarteret er fire gange om året centrum for de hyggelige og meget besøgte loppemarkeder, der har været et fast og festligt tilbagevendende indslag i nu over tyve år. Her står kvarterets antikhandlere, tøjdesignere, cafeer og gallerier hver gang klar med boder med masser af varer og godt humør. Og der er altid et væld af muligheder for at gøre unikke fund blandt et stort udvalg af eksempelvis kunsthåndværk, design, møbler og alle mulige andre retro-ting og antikke varer.

Ravnsborggade-kvarteret
Gennem mange år har Ravnsborggade-kvarteret tæt ved søerne på Nørrebro været kendt for sine mange antikhandlere, der har sat deres markante præg på området. Disse har sammen med de hyggelige cafeer, spændende gallerier og designbutikker været med til at skabe en af byens bedste og særligt inspirerende shopping-kvarterer. Med søerne på den ene side, Skt. Hans Torv på den anden og Nørrebrogades leben lige ved siden af, syder der altid af energi og atmosfære. Og når der er loppemarked, så er der altid ekstra liv i det skønne kvarter.

Så kom og vær med den 10. marts til årets første store udendørs loppemarked, gør spændende fund og nyd måske en kop kaffe undervejs på en af de mange hyggelige cafeer.

Vel mødt til en hyggelig søndag.

Tid & Sted:
Søndag 10. marts
Kl. 10 – 16
Ravnsborggade, Sankt Hans Gade, Ryesgade og Ravnsborg Tværgade
Nørrebro, København

Detaljer

Dato:
marts 10
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Sted

Loppemarkedet i Ravnsborgade
Ravnsborggade
København N, 2200 Danmark
+ Google Maps