Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Steen “Nalle” Nielsen: Farmageddon

november 13 20:00 - 21:00

Siden 2018 har Steen Nielsen åbent fortalt om depression og selvmordstanker og det kulminerer nu i et unikt comedyshow, der giver et sjældent kig ind bag facaden hos den grædende klovn, der har viet sit liv til at få andre til at le, mens han skjuler sin egen smerte.

Farmageddon er en post-apokalyptisk fortælling i ruinerne af en verden ramt af nederlag, skilsmisse og psykisk sygdom. Det handler om at være sin egen værste fjende og om en familiefar i fyrrerne, der er tvunget til at starte forfra, efter hans verden er styrtet i grus. Men det handler også om at rejse sig fra asken og finde tilbage til livet.

I over et årti kæmpede han en ensom kamp mod depression, der ødelagde både forhold og karriere og nær havde kostet ham livet. I 2018 valgte han, i ren og skær desperation over ikke længere at kunne rumme det hele, at tage bladet fra munden og fortælle verden, hvordan han i virkeligheden havde det. Siden har Steen åbent og ærligt fortalt om depression og selvmordstanker på scenen, og via Facebook, og det kulminerer nu i et helt unikt comedyshow.

Det er uden tvivl det mest personlige show, han nogensinde har lavet. Det bliver på en gang sjovt, tragisk og lærerigt, og giver et sjældent kig ind bag facaden hos den grædende klovn, der har viet sit liv til at få andre til at le, mens han skjuler sin egen smerte. Velkommen til hans verden. Velkommen til Farmageddon.

For mere information klik her.

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
november 13
Tidspunkt:
20:00 - 21:00

Sted

Bispebjerg Comedy Corner
Lygten 2
København NV, 2400 Danmark
+ Google Maps
Del på sociale medier