Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sommerloppemarked I Ravnsborggade

juni 16 10:00 - 16:00

Kom sommeren i møde, når det igen er tid for et af de helt store loppemarkeder i København. Det er i kvarteret omkring Ravnsborggade på Nørrebro, at den altid så populære begivenhed finder sted.

I mere end to årtier har loppemarkederne i Ravnsborggade kvarteret været et fast og festligt tilbagevendende indslag i den charmerende bydel. Her står kvarterets antikhandlere, tøjdesignere, cafeer og gallerier hver gang klar med boder med masser af fristende varer og godt humør. Og der er altid rigelig mulighed for at gøre unikke fund blandt alskens lækkerier og specialiteter ud i eksempelvis kunsthåndværk, design, møbler og alle mulige retro-ting og antikke varer.

Det kendte kvarter med dets stemningsfulde og hyggelige gader danner fire gange om året rammen for de velbesøgte loppemarkeder. Med søerne på den ene side, Skt. Hans Torv på den anden og Nørrebrogades leben lige ved siden af, syder der altid af energi og god stemning og når der er loppemarked, så er der altid ekstra liv i det atmosfæriske kvarter.

Der er også rig mulighed for en hyggelig pause og en kop kaffe undervejs på en af de mange hyggelige fortovscafeer, hvor man flere steder fra kan nyde udsigten til søerne.

Så kom og vær med søndag den 16. juni til det store sommerloppemarked.

For mere information klik her.

Detaljer

Dato:
juni 16
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Sted

Ravnsborggade
Ravnsborggade
Nørrebro, 2200 Danmark
+ Google Map