Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

MUSIK OG EVENTYR

marts 24 - marts 25

En musikalsk eventyrfortælling med dansk teaters førstedame Ghita Nørby. Sammen med den verdensberømte blokfløjte-virtuos Michala Petri og strengemesteren Lars Hannibal, har de sammen skabt en forestilling med musikalsk magi og eventyrstemning.

Som skuespiller behersker Ghita Nørby hele følelsesregistret og kan med sit nærvær, sine melodiske fraseringer af teksten og sin smukke udtale skabe en stemning af varme og spænding, der når ind i en hver sjæl. Sammen med de to musikalske virtuoser Michala Petri og Lars Hannibal står hun på scenen i forestillingen MUSIK OG EVENTYR, der i en blanding af skøn musik og fortælling leder publikum på en forunderlig rejse gennem eventyrets verden. Ord og toner bruges til at fortælle om livets mystik og enkelhed. Et menneskes tanker om livet og kærligheden og alle de dårskaber, der følger med på rejsen.

Nørby, Petri og Hannibal har tidligere med stor succes arbejdet sammen i en forestilling baseret på H.C. Andersens kendte fortællinger og klassisk musik. MUSIK OG EVENTYR blev skabt tilbage i 2007, og dengang skrev pressen bl.a.:

“Det var smukt. En perfekt aften i selskab med kunstnere, hvis talenter rækker ud over det almindelige og i en forestilling, der også ligger udenfor, hvad vi normalt præsenteres for” og “det lykkedes at skabe en intimitet som kombineret med det tårnhøje kunstneriske niveau og resulterede i en STOR AFTEN”.

Anmelder Anne-Helen Hvelplund forudsagde endda, at ”forestillingen ville holde langt ind i det nye årtusinde”. Og det er altså præcis, hvad den gør, når den nu spiller på Nørrebro Teater i sin fuldendte version.

Medvirkende:

Ghita Nørby, Michala Petri, Lars Hannibal.

For mere information samt billetkøb klik her.

Detaljer

Start:
marts 24
Slut:
marts 25

Sted

Nørrebro Teater
Ravnsborggade 3
København, 2200 Danmark
+ Google Map