Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Lysfest i vintermørket

februar 16 16:00 - 21:00

Den historiske Blågårds Plads danner rammen om en fantastisk lysfest i vintermørket.

Der bliver fejret åbningen af lysinstallationen ‘SPOR’ af Karoline H. Larsen, når man bevæger sig igennem ‘SKYEN’ på pladsen af Jacob Remin. Børnefamilierne bliver inviteret ind på biblioteket til en leg med hjemmelavede lysbilleder med Eye-Eye-duoen.

Festlighederne bliver bundet sammen i et udendørs suppekøkken, bålgryder, bæredygtige øl fra BRØL og et farverigt dj-set af Anthon Stacks fra den lokale pladebutik Palmspree og ‘World News’ på Heartbeats Radio.

Blågårdskvarteret har til alle tider været et mangfoldigt tilflytterkvarter. Beboere og gæster i området kommer fra alle verdenshjørner og bevæger sig over Blågårds Plads igennem passagerne på kryds og tværs.

Ud over festivalen på pladsen er der lystæpper over Blågårdsgade, skygger i Circus of Dark Light med Vandmand Ink og fernisering af Kommunal Kunst og Tekniks første gruppeudstilling nogensinde.

Det er ganske gratis at deltage, for program besøg facebooksiden her.

Stor tak til lokale kræfter, Nørrebro lokaludvalg, Områdefornyelsen Indre Nørrebro, Kulturhuset Støberiet, Blågårdgades handelsforening, ÅF lightning, FSB og Copenhagen Light Festival for at muliggøre arrangementet.

Detaljer

Dato:
februar 16
Tidspunkt:
16:00 - 21:00

Sted

Blågårds Plads
København N, 2200 Danmark + Google Map