Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kroppen i litteraturen

februar 12 17:00 - 20:00

Kom til en aften om kroppen i litteraturen.

Punktromanen ”Sprækker”, Mette Garfields skønlitterære debut, udkommer på forlaget Arkiv for Detaljer d. 7. februar.

Bogen handler om sorg, erindring, seksualitet og trods. Den kredser om to personer, enken og elskerinden, der står uden for den borgerlige kernefamilie og det konventionelle parforhold. Udgivelsen skriver sig ind i en écriture féminine tradition, hvor skriftens materialitet, bogens grafik har en betydning. Der skrives fra kroppen.

I den anledning arrangeres en aften om kroppen i litteraturen på Blågårdens Bibliotek. Mette Garfield holder først et kort oplæg om kroppen i litteraturen, bl.a. om écriture féminine tradtionen. Derefter læser forfatter Mia Degner op fra sin digtsamling ”Lyset bærer ikke nag til nogen”, som bl.a. handler om køn og hudløst beskriver kropslige erfaringer om fødsler, amning og forældreskab. Inden der åbnes for diskussion og spørgsmål fra salen, læser Mette Garfield op fra debuten ”Sprækker”.

Der serveres kaffe og te til arrangementet.

I forlængelse af udgivelsen af ”Sprækker” har Mette Garfield i samarbejde med fotograf Frida Gregersen, klipper Niels Plenge, lyddesignerne Jakob Garfield og Stefan Garfield Rasch-Holm udviklet en installation med tekstuddrag fra bogen samt video og foto. Installationen kan opleves i Sorte Firkant i Blågårdsgade fra d. 7.-19. februar.

For mere information klik her.

Detaljer

Dato:
februar 12
Tidspunkt:
17:00 - 20:00

Sted

Blågårdens Bibliotek
Blågårds Plads 5
København, 2200 Danmark
+ Google Maps