Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Afrikansk festival og marked

maj 25 12:00 - 20:00

Lørdag den 25. maj er Africa Day og i den anledning holder Couleur Café igen landets største og hyggeligste afrikanske festival med fri entré.

Det bliver en festlig dag sammen med unge og gamle, familier og børn, afrohipsters og trendsetters, foreninger, kunstnere og alle andre med et hjerte, der banker i takt med rytmerne fra Afrika.

Det foregår igen i år i området ved VerdensKulturCentret og Skt. Hans Torv. Hvor der bliver masser af musik og dans fra kontinentet.

Glæd dig til det store afrikanske marked med mere end 60 boder fyldt med spændende varer og streetfood fra forskellige afrikanske køkkener. Mød foreninger, afropreneurs og små butikker. Kom og se det store modeshow, og som noget nyt runder vi dagen af med et brag af en fest.

Hyg dig med nye og gamle venner, på en dag hvor stemningen bliver så høj, at den kan måle sig med Kilimanjaro.

Couleur Café 2019 arrangeres af frivillige og koordineres af en projektgruppe under Venskabsforeningen Danmark-Vestafrika i samarbejde med VerdensKulturCentret. Arrangementet støttes af Statens Kunstfond og Crawfurd Media/Africa in Denmark.

For mere information samt booking af boder med mere, klik her.

Detaljer

Dato:
maj 25
Tidspunkt:
12:00 - 20:00

Sted

Verdenskulturcentret
Nørre Allé 7
København, 2200 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
27 21 51 49