Træerne er sprunget ud. Jeg har haft den første frieftermiddag, hvor jeg sad med korte ærmer i solen og spiste pizza fra Gastronomia Italiana på Jagtvej. Snart drøner Tour de France gennem byens gader og havnebadet på Islands Brygge åbner den 1. juni. Det er svært ikke at være begejstret.

Som altid har jeg samlet en rækker artikler om København, byens historie og livet i gaderne. Berit Freyheits podcast handler om modstandsbevægelsens likvideringer under besættelsen. Du kan læse anden del af historien om sporvejene på Rådhuspladsen og du kan møde Rasmus Agertoft som leverer historier til Bag om København fra Rundetaarn.

Har du heldet med dig, kan du vinde bogen “Hvem var de”. Jeg tillader mig at træde udenfor bygrænsen og omtaler bogen “Fest”, der handler om festen til alle tider og i alle dens afskygninger. Det, og meget mere, finder du nedenfor.

God læselyst

Sune Hundebøll

Bibliotekar DB

Det hvide guld

Porcelæn: Hver dag. Hver eneste dag omgås vi ting af porcelæn; når vi spiser, når vi går på toilettet – og måske hvis vi støver figurer af, der står til pynt i vores hjem. Porcelæn er en del af dagligdagen. Vi tænker slet ikke over tilstedeværelsen af materialet.

Sådan har det ikke altid været. Indtil en falleret, tysk alkymist i 1700-tallet knækkede koden til at fremstille porcelæn, var det en vild luksus og blev kaldt ‘det hvide guld’.

Læs: Det hvide guld

Med Rundetaarn på forsiden

Rundetaarn: I næsten 200 år var Rundetaarn på forsiden af universitetets almanak som tegn på, at universitetet stod inde for det, der stod inde i den. Men man skal ikke tro på alt, hvad man læser.

Hvis man skulle komme i tvivl om, hvem der har bygget Rundetaarn, kan man hurtigt finde svaret ved at kaste et blik på det kronede monogram, der indgår i den gyldne rebus på tårnets facade. Er man ikke lige i nærheden af selve tårnet, kan man kigge på en af de utallige afbildninger af det. Næsten alle placerer de helt korrekt Christian IV’s (1577-1648) navnetræk under kronen.

Læs: Med Rundetaarn på forsiden

Mød Rasmus Agertoft fra Bag om København

Anbefalinger: Indholdet i nyhedsbrevet Bag om København skabes af en række medarbejdere og samarbejdspartnere. Én af dem er Rasmus Agertoft, der er historisk konsulent i Rundetaarn.

Allerede da han læste litteraturvidenskab på Københavns Universitet, kunne Rasmus Agertoft kigge op på sit kommende kontor i toppen af Rundetaarn fra kollegieværelset på Regensen over for tårnet. Siden flyttede han med sin familie til Vindinge ved Nyborg, hvor fruen er præst i den stedlige kirke. Når han ikke udforsker Rundetaarns historie, interesserer han sig for kirker og herregårde og ikke mindst adelige gravsten fra 1500-tallet.

Læs: Mød Rasmus Agertoft fra Bag om København

De nødvendige drab – 1943-45

Podcast: Under besættelsen blev omkring 400 danskere likvideret af modstandsbevægelsen, fordi de var mistænkt for at hjælpe den tyske besættelsesmagt.

Men var de nu også stikkere – på den måde, vi historisk forstår det?

Læs: De nødvendige drab – 1943-45

Københavns Rådhusplads i sporvognsperspektiv

Sporvejshistorisk Selskab: I 1901 blev de fleste københavnske linier elektrificeret, og det resulterede i, at Rådhuspladsen blev stærkt omlagt og indrettet med endestationsspor til de fire linier til Valby, til Frederiksberg Runddel, til Østerbro via H.C. Ørsteds Vej-Nørrebro-Blegdamsvej og til Østerbro ad Farimagsgaderne.

Linien fra Frederiksberg Runddel var første etape af elektrificeringen af den oprindelige stamlinie, hvis hestedrift samtidig blev afkortet til Rådhuspladsen. I midten af 1902 gennemførtes resten af denne linies elektrificering.

Læs: Københavns Rådhusplads i sporvognsperspektiv, del 2

Fest til alle tider

Fra bogstakken: Overalt i verden er festen omdrejningspunkt for familien, landsbyen, arbejdspladsen eller folket. Festen giver sammenhængskraft i gruppen. Den binder os sammen.

Arkæolog Ditlev L. Mahler og etnolog Elisabeth Colding har samlet en rækker tekster om festen til alle tider og i alle dens afskygninger. Det er blevet til bogen “Fest” med undertitlen “Fejring, rus & ritualer”.

Læs: Fest til alle tider

Da cyklen kom til København

Fra få til mange: I slutningen af 1800-tallet begyndte københavnerne at cykle. Det var en lille eksklusiv kreds der trådte i pedalerne, men to tekniske forbedringer gjorde cyklen populær.

I 1890 kom de først luftringe til hjulene, der gjorde det mere behageligt at cykle. Omtrent ti år senere slog frihjulet igennem og så blev det meget nemmere at cykle.

Læs: Da cyklen kom til København

Tour de France 2022

1. juli starter årets Tour de France i København med en 13 km enkeltstart.

Det er en begivenhed der kommer til at gå over i Københavns idrætshistorie. Åbningsetapen starter ved H.C. Andersens Boulevard og slutter på Rådhuspladsen. Undervejs passerer rytterne blandt andet Søerne, Fælledparken, Kastellet, Amalienborg, Nyhavn og Den Sorte Diamant.

Allerede nu kan du på biblioteket finde arrangementer og bøger om det store løb. Og der kommer mere til når vi kommer tættere på. Glæd dig.

Københavns Biblioteker: Tour de France 2022

Vind “Hvem var de”

Vind bogen “Hvem var de” af kunsthistoriker Ove Bjørn Petersen

I “Hvem var de” møder du 30 personer der har givet navn til gader på Christianshavn. Du hører om deres virke og liv.

Bogen fortæller også om tiden før gadeskilte, hvor besøgende måtte finde vej ved hjælp af billeder af træer, elefanter eller drikkebægre indsat i murene – og senere ved hjælp af laugskilte.

Du kan deltage i lodtrækningen af et eksemplar af bogen ved at svare på nedenstående spørgsmål.

Ved Den Danske Scenekunstskole finder du Per Knutzons Vej, men hvad var Per Knutzon?

murermester og arkitekt musiker, sanger og tekstforfatter skuespiller og sceneinstruktør

Du sender dit svar til kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk.

Der blev trukket to vindere blandt Bag om Københavns læsere. Vinderne bliver fundet torsdag den 26. maj og får direkte besked via mail.

Medarbejdere hos Københavns Biblioteker må ikke deltage i konkurrencen.

Fra bibliotekets kælder

Det gamle København på vrangen

I 1960 udkom Einer Mellerups bog “Det gamle København på vrangen”. Undertitlen “Ældre tiders byliv, beværtninger, bordeller, bisser og betjente” sætte en præcis ramme for bogens indhold. Teksterne i bogen er Mellerups udvalg (og i nogle tilfælde sammenskrivning) af en rækkes politibetjentes erindringer.

“Ikke engang en så uskyldig illusion, som at det gamle København var en stilfærdig by – i modsætning til vor tids støjhelvede – får man lov til at bevare. Vognhjulenes raslen over de toppede brosten, hestehovenes klapren, gadehandlerens, skraldemænds og fulde folks råben og skrigen skabte et infernalsk spektakel, hævdes det, og de mere velhavende syge kunne opnå magistratens tilladelse at belægge kørebanen med garvebark for at dæmpe vognenes spektakel.” Skrev Knud Bidstrup i artiklen “Det var så som så med de gode gamle dage” i Politiken (4.9. 1960).

Informations (2.7. 1960) læsere kunne i anmeldelsen af bogen læse: “Man smiler ved skildringen af fælleddronningen Maja Robinsons eskapader, ved opregningen af alfonser og urostiftere som “Den sovne dreng”, “Bræddestablen”, “Peter Saft”, “Stærke Jens” og “Skovser-Vilhelm”, ved beskrivelsen af tidligere generationer af betjente, der hellere tog til de slaaende argumenter end optog en rapport – simpelthen fordi de daarligt kunne skrive deres eget navn, og ved fotografierne fra husene med de laaste træpersienner i Holmensgade og deres tækkeligt sortklædte værtinder.”

Det gamle København på vrangen

For 150 år siden

5. maj 1872: Slaget på Fælleden

Søndag den 5. maj 1872 var der indkaldt til massemøde på Nørre Fælled. Arbejderbevægelsen – i form af Den Internationale Arbejderforening for Danmark – var i vækst og i maj 1872 var der 8.000 medlemmer i foreningen. Politiet overvåger foreningens aktiviteter og hverver medlemmer som agenter.

Louis Pio (1841-1894), medstifter af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, indkaldte til massemøde i anledning af en omfattende strejke blandt de københavnske murersvende.

Københavns Politimester forbød mødet og natten til den 5. maj blev Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff arresteret. Trods arrestationerne mødte en stor mængde arbejdere op på Fælleden. Arbejderne blev mødt med husarernes og politiets vold og det endte med et masseslagsmål: Slaget på Fælleden.

Om aftenen inden det store massemøde og inden politiet havde arresteret ham, holdt Louis Pio en tale fra 2. sal i Lille Kirkestræde 1. Det erindres med en mindetavle.

Louis Pio og slaget på Fælleden

Slaget på Fælleden (FaktaLink)