Påske på Kirkegården og åbenbaring på Christianshavn Carlsbergs historier og Olsen Banden i Valby Ti ture om besættelsen 1940-45 Historiske Højdepunkter

Grundtvig tager til genmæle og skaber opstandelse med andre uhæmmede ånder.

Søndag 17.4. kl. 11.00. og torsdag 28.4. kl. 16.00. Grundtvigs Genmæle på Christianshavn. For 200 år siden blev Grundtvig indsat som kapellan ved Vor Frelsers Kirke. Han gjorde sin ”Mageløse Opdagelse” på det fattige Christianshavn, og skaffede sig censur på halsen. Jeannie Krysiak går i hans fodspor. – Køb Billet til 17.4Køb billet til 28.4. –

Lørdag 16.4. kl. 14.00 og mandag 18.4. kl. 14.00. Begrav mig i en Æblehave. Gadedigteren tager Grundtvig på besøg på Assistens Kirkegård hos H.C. Andersen, Ebbe Kløvedal Reich og især Dan Turèll. Ånden overskrider grænser, og gravens tavshed bliver til tale, når store fortællere mødes. – Køb Billet til 16.4.Køb Billet til 18.4 –

Læs om mere om Grundtvig og emnerne for påskens ture. Samt en udfordring: Vi søger byvandringer med afsæt i Grundtvig, til når han fejres igen til september.

Ture om besættelsen fra 9.4. til 7.5.- se nederst i Vejviseren

Ugentlige og enkeltstående ture

CHRISTIANSHAVN LØRDAGSTUR kl. 11.00. Fx.9.4., 16.4. og 23.4. Over 400 års historier fra Christian IV’s drømme, over søens folk og storhandel, kunstnere og kolera til Kofoeds Skole med omkvæd og ekstranumre. – Køb billet til en af turene frem til sommer –

SØNDAG 10.4. kl. 12.00. CARLSBERGBYEN. Øl, industrihistorie, familiefejde, gammel og ny arkitektur, smukke løfter og meget høje nybyggerier med John Voldfrom, der kender stedet som ansat, mangeårig nabo og velorienteret om planerne for fremtiden. – Køb billet –

SØNDAGE kl. 14.00. GADEDIGTEREN PÅ ASSISTENS Fx. 10.4. og 17.4. Kærlighedsruten og digterruten står flot i foråret når Christian Kronman tager fat i digterliv og skæbnefortællinger påkirkegården. Mødested ved kapellet. – Køb billet til en af turene frem til sommer –

LØRDAG 16.4. kl. 13. HISTORISKE HØJDEPUNKTER. (Københavnske Kapitler 7.) Den store tur fra Rådhuspladsen og gennem Københavns gader, stræder, pladser og passager. Guide og kunstner Jeanette Land Schou har styr på de gode historier og de fine detaljer. – Køb billet –

SØNDAGE fra 17.4. og frem kl. 12.00. VESTRE KIRKEGÅRD. John Voldfrom viser rundt på landets største kirkegård, som også er et af de største naturområder i København. Vi kigger på grave gemt i buskadserne og berømtheder omkring Det Røde Hav. Mødested ved Carlsberg S-togsstation. – Køb billet –

TORSDAGE fra 21.4. kl. 18. OLSEN BANDEN I VALBYS HJERTE. Vi går på jagt efter vaneforbrydere i Valby og ser, hvor Kjeld skaffede kontanter, Egon kom i uføre, hvor Kjeld og Yvonne boede og hvor Erik Balling fandt mange locations tæt på Nordisk Film. Jesper ten Bergen Jørgensen viser rundt. – Køb billet –

Vi markerer besættelsen den 9. april og befrielsen den 5. maj med (mindst) 10 ture om Danmark under anden verdenskrig. Tiden er gået, og der er en anden krig i gang, men vores historie er fuld af dilemmaer som er værd at tænke over.

Lørdag 9.4. kl. 11.00. Besættelsen 9. april. Morten Lander Andersen følger invasionen fra Langelinje til Amalienborg. Lørdag 9.4. kl. 13.00. Her skete det under besættelsen. Winnie Ebert fortæller om besættelsens begivenheder med afsæt fra Rådhuspladsen. (Turen indgår ogs som Københavnske Kapitler #6) Onsdag 13.4. kl.  16.00. Vesterbro gør modstand. Med Thomas Warburg, som fortæller om terror, trods og overlevelse i Istedgade og omegn. Langfredag 15.4. kl 11.00. Blandt fjender. Østerbro var et politisk minefelt, hvor selv ikke nazisterne kunne stole på hinanden. Lørdag 16.4. kl. 10.00. Krigens tid i Kongens København. En tur om tysk pres og royal modstand, på Dronningens fødselsdag. Start på Kongens Nytorv og slut på Amalienborg. Onsdag 20.4. kl. 16.00. Slutspil. De sidste bitre måneder af krigen, med fokus på fejlbombingen af Den Franske Skole. Start fra Folkehuset Absalon på Sønder Boulevard. Mandag 25.4. kl. 17.00. Vesterbro gør modstand. Lørdag 30.4. kl. 11.00. Christianshavn i krig og fred. Holger Danske vågnede til dåd, og B&W var mål for bombetogt og BOPA-sabotage. Fredag 6.5. kl.  16.00. Slutspil. Søndag 7.5. kl. 11.00. Mindelunden. Befrielse, forår og monumenter i Ryparken med Morten Lander Andersen.

Foråret er her, og byvandring.nu giver det perfekte påskud til at gå ud. Køb billet via Billetto, skriv en e-mail til os eller bestil en privat tur.