Bolt, der er én af Europas førende mobilitetsplatforme, annoncerer i dag, at deres bæredygtige elcykler nu kommer til København. Prisen, for en tur på de nye elcykler, er kun to kroner i minuttet, og der er intet startgebyr. Bolt er allerede til stede i København med sine elløbehjul, og de nye elcykler skal styrke Bolts økosystem af mobilitetsløsninger til københavnerne.

Det skal være nemt, billigt og bæredygtigt at leje en elcykel i København. Derfor lancerer Bolt nu  elcykler i hovedstaden, der sammen med Bolts elløbehjul skal styrke alternativet til privatbilisme.

Bolt sender lidt mere end 1600 elcykler på gaden, der nemt kan findes og bookes via Bolt-appen. I appen kan brugerne samtidig få et overblik over parkeringszoner i byen og lære mere om de danske færdselsregler. “København kæmper med tung biltrafik og få p-pladser, og er samtidig en af de smukkeste cykelbyer i verden. Vi vil med vores elløbehjul og nu også vores elcykler bidrage til en mere klimavenlig og fleksibel transport i København, da det bestemt ikke altid er den bedste løsning at komme rundt i bil,” siger Christian Thomassen, Bolts nordiske Public Policy Manager, og tilføjer:

“Vi er rigtig glade for den dialog, vi har med Københavns Kommune, og vi er glade for, at vi kan være en del af løsningen, når det gælder  den store trængsel, som vi oplever i trafikken. København skal være en grøn by med en dynamisk og fremtidssikret infrastruktur, der gør det let og sikkert at komme fra A til B for både borgere og turister”.

Prisen for en tur på Bolts nye elcykel er blot to kroner i minuttet, og der er intet startgebyr. Det gør det nemt for alle at hoppe på en elcykel, der fx kan køre fra Amalienborg til Rådhuspladsen for ca. 18 kroner, fra Kgs. Nytorv til Refshaleøen for ca. 22 kroner eller fra Valby Station til Rigshospitalet for ca. 40 kroner.

Stort fokus på trafiksikkerhed

Udover selve lanceringen af elcykler har Bolt  desuden igangsat en række initiativer, der skal styrke trafiksikkerheden for brugerne af deres elcykler og andre trafikanter. I Bolts app kan man fx finde et ‘Safety Toolkit’, der indeholder sikkerhedstips for begyndere og vigtige oplysninger om lokale færdselsregler i Danmark. Elcyklerne kommer derudover med en såkaldt “Beginner Mode”, der begrænser den maksimale hastighed, så nye brugere får muligheden for at lære elcyklerne at kende i et roligere tempo.

“Sikkerhed er en topprioritet hos Bolt, og vi arbejder konstant med sikkerhedsinnovation, der skal sikrer, at brugerne kører hensigtsmæssigt og overholder de danske færdselsregler. De fleste danskere er vant til at cykle, men for mange turister er cyklen en ny transportform. Derfor er det vigtigt, at de har mulighed for en nem introduktion, så de får en god og sikker cykeloplevelse”.

Et bæredygtigt alternativ Bolt ønsker med lanceringen af elcykel-flåden  at nedbringe privatbilismen i byerne, så vi kommer til at opleve  mindre trængsel, forbedret luftkvalitet og alt i alt en mere bæredygtig transportsektor. Bolts elcykler har en forventet levetid på mere end 60 måneder, eller mere end fem år, og har et samlet klimaaftryk på mindre end 45 gram CO2 per kørt personkilometer, hvilket gør elcyklerne grønnere end elbiler.

Bolt ser elcykler og elløbehjul som en naturlig del af et integreret transportsystem, der skal spille sammen med andre offentlige og private rejseformer.

Pris og tilgængelighed

Prisen for at leje en elcykel er 2 kroner i minuttet, og der er intet startgebyr. Hvis man ønsker at låne cyklerne mere regelmæssigt, kan man købe et månedskort for 268 kroner, der giver op til 30 minutters køretid om dagen.

Hent Bolt-appen

Download Bolt-appen til iOS her og Android her.

Billeder