Tag hele familien med til Københavnerdag – Abent rådhus den 12. november kl. 10.00-14.00 (dørene lukker kl. 13.30)

Dagen vil være pakket med spændende aktiviteter for både børn og voksne (men mest for børn).

Du kan blandt andet:
– Prøve den spændende skattejagt
– Tegne, male og bygge i de kreative værksteder
– Møde en borgmester
– Smage klimavenlige snacks
– Få repareret din cykel
– Danse
– Få et indblik i byens udvikling – fra udviklingen af Lynetteholm til skadedyrsbekæmpelse og nye, grønne mad- og måltidsstrategier
… du kan også købe de berømte rådhuspandekager, som er blevet serveret for både Jonas Vingegaard, Dronningen og en masse andre berømte gæster. Rådhusets kantine holder åbent, så du kan købe frokost, frugt, kaffe og kage.

Tilmeld dig begivenheden her og få løbende information om aktiviteterne. Du kan læse mere om Åbent rådhus her. 

PR-foto Københavns Kommune