Der kan være flere fordele ved at købe en andelsbolig frem for en ejerbolig. Ofte er en andelsbolig billigere end en ejerbolig. Derudover er andelsboligen underlagt en maksimalpris, og størstedelen af andelsforeninger fastholder en relativt lav boligafgift.

Sådan finder du en andelsbolig
Salget af andelsboliger går hurtigt, især når lokationen hedder Nørrebro. Nogle andelsboliger når slet ikke at blive offentliggjort, før de bliver solgt.

Det er muligt at blive skrevet på ventelister, dog er det ikke alle andelsforeninger der opererer med disse lister. En del andelsbolighandler finder sted internt mellem familie, også kaldet familieoverdragelse. På trods af dette er det dog stadig muligt at blive skrevet op på ventelisterne.

Hvis du ikke har heldet med dig her, og har ventet længe nok, kan du selv aktivt søge andelsboliger på nettet.

Hvor finder jeg en andelsbolig?
Da andelsbolighandler i hovedstadsområdet går hurtigt, er det ikke altid nødvendigt med en ejendomsmægler. Derfor er der en del andelsboligejere, der forsøger sig med selvsalg. Det vil sige, at ejerne selv står for markedsføringen og fremvisningen af boligen, samt hele handlen. Dette betyder dog ikke, at alle sælgere udelukker ejendomsmægleren.

Der findes en række sider, som giver køberen overblik over andelsboligerne, og gør det let at finde den rette bolig, og på den anden side gør det let for sælgeren at finde en potentiel køber:

Boliga.dk
Boligsiden.dk
DBA.dk

Boliga og Boligsiden er begge drevet af ejendomsmæglere. Sidernes søgefunktion gør det muligt at søge efter den helt perfekte andelsbolig. Her kan man indsnævre søgningen efter forskellige parametre, som pris, beliggenhed, byggeår mv. Derudover er det muligt at oprette en profil og modtage mails, hvis en andelsbolig der matcher brugerens specifikationer bliver lagt op på siderne.

På Den Blå Avis er søgefunktionen ikke lige så detaljeret. Dog er fordelen på DBA, at sælgerne selv lægger boligerne op, uden om en ejendomsmægler. Her kan man som køber være heldig at finde den ønskede andelsbolig.

Andre steder, hvor man kan støde på sælgere, der bevæger sig uden om ejendomsmægleren, er diverse grupper på sociale medier som Facebook. Der findes adskillige grupper, hvor andelsboliger rundt omkring i landet bliver slået op, samtidig findes der også grupper, som specifikt omhandler hovedstadsområdet.

Rådgivning
Det kan være vanskeligt at gennemskue de juridiske og økonomiske konsekvenser af et boligkøb, samt de forskellige dokumenter der følger med i en bolighandel. Det kan derfor være en god idé at kontakte Boligadvokat Nørrebro, der kan gennemgå alle dokumenter, så der ikke dukker uventede komplikationer op senere.

Ejendomsinvesteringer sker for de fleste højst 2-3 gange i livet, og der er ofte en stor mængde penge på spil, hvorfor det anbefales, at man finder sammen med en professionel rådgiver, der kan varetage køberens interesser.

På Nørrebro finder man blandt andet det nye Nordbro, der har sat åbningsdatoen til 2019. Her kommer der til at være over 500 nye studieboliger, der spænder fra kollegieværelser til 4-værelses delelejligheder. Her kan en Nørrebro boligadvokat være behjælpelig med papirarbejdet mv.