DMI har varslet skybrud fra lørdag 26. maj i blandt andet hovedstadsregionen.
Skulle lokale skybrud ramme i hovedstadsregionen, opfordrer HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, borgerne til at færdes med forsigtighed: Veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler “hoppe” af. Desuden bør man undgå kontakt med spildevand i gader og kældre, da det kan fremkalde sygdom. Også havnebade og bynære strande kan blive forurenet.
HOFOR opfordrer til, at borgerne passer på:
• Løse kloakdæksler
• Forurenet spildevand
• Varm damp i Københavns gader
• Værdier i kælderen