Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv har igen i år udgivet en lokalhistorisk kalender.
Kalenderen, som er i A3-format, indeholder 12 nøje udvalgte lokalhistoriske billeder med tilhørende billedtekster. Forsidebilledet viser Ravnsborggade den 5. maj 1945 på Danmarks Befrielsesdag. Blandt de øvrige billeder finder man fotografier fra blandt andet Haraldsgade i 1954, dér hvor Skjolds Plads metrostation ligger i dag, samt fra Nørrebros Runddel i januar 1960, få måneder før den blev omlagt til et lysreguleret vejkryds.
Kalenderen kan købes hos Steenberg Bog & idé, Nørrebrogade 163, og hos Bog & idé i Nørrebro Bycenter.
Prisen er 129,95 kr., og overskuddet fra salget går til at støtte driften af Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.
Foreningens medlemmer kan købe kalenderen til 110 kr. ved henvendelse på mobil 2070 5208. Kalenderen kan også købes i arkivets åbningstid hver anden tirsdag i ulige uger mellem kl. 14 og 17 på Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5, 2. sal. De næste åbningsdage er 19/11, 3/12 og 17/12.
Betaling kan ske via MobilePay til nummer 23497 eller kontant.
Mere information: http://noerrebrolokalhistorie.dk/udgivelser.php