15. maj 2023         

Kendt forfatter varsler sensationelt nyt i sagen om mordet på Stine Geisler

Efter mere end tre års research er true crime-bestsellerforfatteren Peer Kaae 2. juni klar med sin bog om det uhyggelige mord i det indre København på en 18-årig gymnasieelev. 

Og de, der mener, at der ikke kan fortælles nyt om den 33 år gamle mordsag, kan godt belave sig på at tro om igen.

    IMG4996red.jpg 

Stine Geisler blev myrdet om natten midt under pinsekarnevallet i 1990, tre måneder efter sin 18 års fødselsdag.

“Jeg tror, at mange mennesker ligesom jeg har en grundlæggende trang til at få klarhed over, hvad der skete den nat,” siger forfatteren.

I sin nye bog Jagten på Stine Geislers morder fremlægger forfatteren Peer Kaae en række nye oplysninger, som han selv og forlaget betegner som sensationelle.

I juni 1990 blev den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler myrdet under mystiske omstændigheder i kælderen i den ejendom, hun selv boede i, i Teglgårdstræde i det centrale København.

I bogen trækker to vidner reelt alibiet væk under en af politiets hovedmistænkte.

Blandt andet er det lykkedes Peer Kaae at opspore et centralt vidne, der forlod Danmark og Europa kort efter mordet og siden skiftede navn. Nøglevidnet har ikke talt med politiet siden afhøringen dengang og aldrig tidligere med en journalist.

“Det tog mig 14 måneder at opspore vidnet, men det skulle vise sig at være al umagen værd,” siger Peer Kaae.

Også et andet vidne, som dengang kort blev afhørt af politiet, fratager den hovedmistænkte sit alibi for gerningstidspunktet. Dertil kommer en række andre opsigtsvækkende oplysninger, hvoraf nogle ikke har været kendt i offentligheden.

“Jeg siger ikke, at jeg har opklaret sagen.  Men jeg siger, at jeg har fundet en del nyt, som man kun kan betegne som sensationelt. Så må læserne drage deres egne konklusioner.”

Bogen er usædvanlig, fordi Peer Kaae selv færdedes i miljøet omkring Teglgårdstræde som ung journalist dengang i 1990.

Det skulle vise sig, at han i forvejen personligt kendte en del af de kilder, han interviewer. 

Peer Kaae er kendt for at stå bag en række meget omtalte true crime-bøger. Blandt andet vakte hans bog om Hafnia-branden stor opmærksomhed, men mest kendt er hans to minutiøst grundigt researchede bøger om Dobbeltmordet på Peter Bangsvej.

“Jeg ser mordet på Stine Geisler som vor tids Peter Bangsvej-sag. Begge mord er omgærdet af stor mystik, har rituelle elementer og har til fælles, at de er forblevet uopklaret. Den type mord har vi ikke andre eksempler på. Og jeg tror, at mange mennesker ligesom jeg har en grundlæggende trang til at få klarhed over, hvad der skete den nat.”

“Arbejdet med Stine Geisler-mordet har uden sammenligning været den mest krævende opgave, jeg har påtaget mig. Jeg er vågnet om natten og har tænkt på sagen. Det var det sidste jeg tænkte på, da jeg gik i seng, og det første jeg tænkte på, da jeg stod op.”

Peer Kaae stiller op til interview om bogen fra 1. juni.

Jagten på Stine Geislers morder udkommer 2. juni på forlaget Frydenlund.

Alle ønsker om interview aftales med presserådgiver Ib Keld Jensen på 2237 6122 eller ikj@congohuset.dk.

 

    forside.JPGpeer kaae foto Jörg Hubrich.pngPolitifotos.tif 

Mordet havde rituelle elementer. Efter at have myrdet Stine Geisler ridsede morderen dette symbol i den unge kvindes håndled.

Forfatteren Peer Kaae er fotograferet af Jörg Hubrich.