|
|
|
Igen i år hylder Nørrebro Lokaludvalg 'Nørrebros frivillige hverdagshelte' og uddeler 15.000 kr. til Nørrebros Ildsjæl 2024! Sidste år vandt de frivillige i Hjerterum i Lundtoftegade – hvem skal have den i år?!
|
Alle kan indstille kandidater til prisen. Det eneste krav er, at ildsjælen er frivillig her i bydelen. Det kan være en enkeltperson i en forening eller en frivilliggruppe.
|
|
|
|
|
|
|
Så er det igen sæson for lys på cyklen. De fleste har helt styr på lygterne, men der er stadig en del cyklister, der glemmer at få lys på. QUIZ fra Rådet for Sikker Trafik - test din viden her.
|
|
|
|
|
|
Politiet advarer mod ulovligt fyrværkeri og øger fokus på online salg
|
|
|
I takt med at nytåret nærmer sig, advarer politiet om de alvorlige risici, der er forbundet med ulovligt fyrværkeri. Anvendelsen af ulovligt fyrværkeri udgør ikke kun en fare for den person, der affyrer det, men også for omgivelserne, herunder tilfældige tilskuere og ejendomme. Ulovligt fyrværkeri kan forårsage alvorlige personskader og betydelige materielle skader, som kan have fatale konsekvenser. Politiet opfordrer borgerne til at udvise forsigtighed og fraråder køb af fyrværkeri fra uautoriserede forhandlere, da disse produkter ofte ikke overholder sikkerhedsstandarderne og kan være yderst farlige.
|
|
|
|
|
|
Stridsens lille blå – Et borgerligt manifest om og til tiden
|
|
|
Marianne Stidsen er dødtræt af de borgerliges pjevseri, når det gælder bekæmpelsen af woke og tidens revolutionære strømninger. Det går lige så langsomt, som når moster Erna skal feje en edderkop ned fra loftet. Derfor udgiver hun nu Stridsens lille blå. Et borgerligt manifest om og til tiden. Bogen består af modløber-klummer skrevet til mediet Kontrast i 2024, og runder flere vigtige begivenheder i året der gik – fra Hjallerup-mordet over Folkemødet på Bornholm til MeToo's seneste stunts og larmen omkring Katherine Diez’ sladderbog. Desuden rummer bogen helt nyskrevne tekster.
|
|
|
|
|
|
35-årig mand tiltalt for datatyveri fra offentlige myndigheder
|
|
|
”De oplysninger, som den 35-årige mand er tiltalt for at have taget og videregivet, er samfundskritiske. Det er de, fordi de indeholder oplysninger om statens programmer til eksempelvis beregning og inddrivelse af skat. Det er altså ikke oplysninger om enkelte borgere, der er blevet taget og videregivet, men om systemer der vedrører os alle. Det er alvorligt, og det afspejler sig i de skærpede strafferammer, der er taget i brug i anklageskriftet,” siger specialanklager Anders Larsson. Anklagemyndigheden lægger dog op til, at den tiltalte skal idømmes en behandlingsdom i stedet for en almindelig fængselsstraf.
|
|
|
|
|
|
Københavns Kommunes kirker er nu på Lex - Danmarks Nationalleksikon
|
|
|
I et samarbejde mellem Nationalmuseet og Lex bliver Københavns Kommunes kirker og alle andre folkekirker i Danmark gjort gratis tilgængelige for Lex’ millioner af besøgende. For hver af kommunens folkekirker findes der nu en artikel med flotte billeder og beskrivelser af beliggenhed, kirkegård, bygningshistorie, kalkmalerier, inventar og gravminder.
|
Baggrunden for projektet er den kulturarv, de danske kirker rummer. Den udgør en enestående kilde til såvel Danmarkshistorien som til kristendommens mere end 1000-årige historie i Danmark.
|
|
|
|
|
|
Nyt online-værktøj hjælper ved gener efter fødsel
|
|
|
Omkring halvdelen af alle fødende kvinder får bristninger, og næsten hver tredje oplever inkontinens af kortere eller længere varighed. Generne kan være omfattende, men hjælpen er sparsom. Det råder et nyt tilbud i København nu bod på. I forbindelse med budgetaftalen for Københavns Kommune for 2025 blev det besluttet at oprette et nyt fysisk genoptræningstilbud fokuseret på efterfødselshjælp. Dét tilbud suppleres nu med et tilbud online.
|
|
|
|
|
|
Massivt løft af ældreplejen i København
|
|
|
Midler fra den ældrereform, som en række af Folketingets partier vedtog i foråret, bliver nu omsat til mærkbare forbedringer til gavn for ældre københavnere. Politikerne i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg er enige om fordeling af midlerne.
|
|
|
|
|
|
Livstid til bandemedlemmer i sag om medvirken til drab og drabsforsøg
|
|
|
I Københavns Byret blev tre mænd på henholdsvis 39, 37 og 27 år i dag i forskelligt omfang kendt skyldige i en sag om bl.a. medvirken til et drab og tre drabsforsøg. Den 39-årige og den 37-årige er ledende medlemmer af en bandegruppering, og de blev begge straffet med fængsel på livstid. Den 27-årige er også bandemedlem, og han blev idømt fængsel i 13 år og fire måneder.
|
Alle tre blev også dømt for overtrædelse af den såkaldte bandeparagraf, der udløser hårdere straffe i sager om bandekriminalitet.
|
|
|
|
|
|
Køkkener i 14 daginstitutioner får et løft med renovering for 3,9 millioner kroner
|
|
|
Når duften af moussaka, suppe eller farsbrød begynder at brede sig gennem kommunens daginstitutioner inden middagstid, så bliver det fra næste år i et nyrenoveret køkken i 14 af kommunens daginstitutioner. Pengene er en del af Budget 2025, hvor der samlet er afsat 3,9 millioner kroner i 2025 og 2026 til renoveringer.
|
|
|
|
|
|
To studentermedhjælpere til Københavns Stadsarkiv
|
|
|
Københavns Stadsarkiv søger to studentermedhjælpere til stillinger på 13 timer pr. uge til vejledning af brugerne på Stadsarkivets læsesal samt til vekslende opgaver i forbindelse med publikumsafdelingens forskellige opgaver.
|
|
|
|
|
|
Intelligente hjælpemidler skal hjælpe personalet med at passe på patienterne
|
|
|
Enestuer giver den enkelte patient privatliv og mulighed for at være mere sammen med familie og venner i en svær situation. Samtidig er der mere ro og mulighed for at få sovet ordentligt. Men de nye enestuer giver sundhedspersonalet flere stuer at besøge, og personalet skal fortsat sikre, at patienterne ikke falder ud af sengen eller viser tegn på forværring.
|
Derfor har Region Hovedstadens Indkøbsafdeling og innovationsteamet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital igangsat et større arbejde med at afdække det fulde behov for monitorere og følge patienter på enestuer.
|
|
|
|
|
|