Hvis du laver risengrød under dynen for at spare på strømmen, bør du følge disse råd.

Mange tilbereder risengrød efter den gamle ”høkasse”-metode, hvor grøden bliver tilberedt under dynen – også for at spare på strømmen derhjemme.

Men vær opmærksom på, at der er en risiko for, at der udvikler sig bakterier i din grød, hvis den står for længe. F.eks. kan bakterien Bacillus cereus danne et giftstof, hvis grøden ikke bliver kølet hurtigt ned. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du lader grøden stå under dynen i max én time – og enten spiser grøden med det samme eller sætter den på køl til senere brug.

Du kan følge denne opskrift:

  • Giv ris og mælk et opkog.
  • Pak gryden godt ind og put den under dynen for at koge færdig.
  • Efter én time er grøden spiseklar.
  • Hvis grøden først skal bruges senere, kan du hælde den over i en skål.
  • Lad grøden dampe kortvarigt af – evt. i et koldt vandbad eller udenfor i kulden – og stil den i køleskab.

Kilde. 

Foto SDL