Fredag 7. maj og lørdag 8. maj 2021 kan hele familien opleve byens smukkeste oase, Botanisk Have, efter lukketid. Kom og få et spændende indblik i de nataktive dyr og planternes skjulte liv. Du kan selv gå på opdagelse i den stemningsfulde have ‘By Night’, eller deltage i særrundvisninger, botanisk værksted eller vores quiz.

29. april 2021

Gratis event: Nat i Botanisk Have for hele familien

Fredag 7. maj og lørdag 8. maj 2021 kan hele familien opleve byens smukkeste oase, Botanisk Have, efter lukketid. Kom og få et spændende indblik i de nataktive dyr og planternes skjulte liv. Du kan selv gå på opdagelse i den stemningsfulde have ‘By Night’, eller deltage i særrundvisninger, botanisk værksted eller vores quiz.

Aftenens program for Nat i Botanisk Have byder bl.a. på:

Danmarks nataktive dyr. Vi har fundet en stribe af vores hjemlige pattedyr og fugle frem fra museets samlinger. Kig forbi og hør om bl.a. ugler, flagermus, grævling, ræv og bæver.

Quiz om nattens lyde. Kan du gætte de dyrelyde, man kan høre i den danske natur om natten?

I det botanisk værksted kan man plante sin helt egen plante til natsommerfugle og få den med hjem.

Se hvor mange fuglearter du kan finde i Botanisk Have med vores fugleguide i hånden. Du kan få guiden udleveret i pavillonen lige inden for indgangen.

Få en guidet tur rundt i haven, hvor vi ser på, hvad planterne gør om natten og ikke mindst alt det liv, de tiltrækker i mørket. Rundvisningerne varer ca. 30 minutter. Der vil max være 20 deltagere pr. rundvisning, så der er god plads til at holde afstand. Deltagelse er gratis, men man skal booke sig ind på rundvisningerne ved at få en billet udleveret i pavillonen lige inden for indgangen til haven.

Først på aftenen bliver der også mulighed for at tanke op i kaffevognen foran Palmehuset, hvor Mundfryd sælger forfriskninger og lækkerier til at stille den lille sult.

Det praktiske

Adgang: Nat i Botanisk have. Fredag 7. maj og lørdag 8. maj 2021 fra kl. 18.30 til 22.30. Deltagelse er gratis. Vær dog opmærksom på, at vi max kan have 500 gæster i haven ad gangen, så ventetid kan forekomme.

Indgang: Hovedindgangen til Botanisk Have, Gothersgade 128, lige ved Nørreport Station.

Lommelygte: Hvis du regner med at være i haven til ud på aftenen, hvor mørket falder på, så overvej at tage en lommelygte med.

Palmehuset vil være lukket på aftenen.

Corona: Det er ikke nødvendigt at vise coronapas til dette arrangement, da det foregår udendørs. Vi følger myndighedernes retningslinjer for sikker afholdelse af arrangementer. Vi har spredt aktiviteterne rundt omkring i haven og sikrer, at man kan holde passende social afstand, vores personale bærer maske/visir, og der vil være håndsprit tilgængeligt. Læs mere om vores generelle COVID 19-tiltag her.

Bag om arrangementet

‘Nat i Botanisk Have’ er en del af projektet Vores Natur, der involverer en lang række aktører på natur-, frilufts- og naturformidlingsområdet, og som bl.a. under temaet ‘Nat i Naturen’ har til formål at få danskernes øjne op for det spændende biologiske liv, der foregår efter mørkets frembrud, og de mange muligheder for aktiviteter, naturen byder på om natten.

DN Naturfamilier og Det Danske Spejderkorps er samarbejdspartnere på Nat i Botanisk Have.

Vores Natur er et partnerskab mellem DR , Danske Naturhistoriske Museer , Friluftsrådet og Naturstyrelsen.

Vores Natur er støttet af Nordea-fonden , AAGE V. JENSEN NATURFON D og 15. Juni Fonden .

Kontaktinformation

Bent Bøkman

PR- og presseansvarlig

Statens Naturhistoriske Museum
Tlf.: 5383 3041

Mail: bent.boekman@snm.ku.dk

Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Øster Voldgade 5-7 – 1350 København K

snm@snm.ku.dk – Tel. +45 35 32 22 22

www.snm.ku.dk

 

Del på sociale medier