Omkostningerne ved at forvalte naturområder baseret på rewilding kan være betydeligt mindre end ved traditionel naturpleje. Men EU’s landbrugsstøtteordninger skævvrider konkurrencen. Det er konklusionen i den økonomiske analyse, som Københavns Universitet har stået i spidsen for.

Det er besluttet, at Danmark skal have 13 nye naturnationalparker. Regeringen foreslår, at parkerne skal baseres på rewilding, hvor man genindfører nøglearter i form af græssende dyr som fx bisoner, elge og krondyr i store naturområder, der skal forvalte sig selv. Men det koncept er blevet et hedt debatemne. Et af argumenterne imod rewilding er, at de økonomiske omkostninger bliver store.

Men det argument holder ikke altid ifølge den første større økonomiske analyse, der er lavet på området. Analysen, som Københavns Universitet har ledet, sammenligner omkostningerne ved rewilding i store sammenhængende naturområder med den type naturpleje, der er mest udbredt i dag: Ekstensiv landbrugsdrift med køer eller får gående på græsarealer. Den form for naturpleje har dog tilsyneladende ikke evnet at bremse tabet af biodiversitet, der fortsat skrumper. Mange studier peger derimod på rewilding som en biologisk mere effektiv forvaltningsmetode.

“Kigger man på de økonomiske omkostninger, kan rewilding også være den samfundsmæssigt mest effektive måde at få naturgenopretning på. Og renses tallene for EU-tilskud, er billedet i klart favør til rewilding” siger lektor Jesper Sølver Schou fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

EU-støtte skævvrider konkurrencen

EU’s landbrugsstøtteordninger, som udgør hovedfinansieringen af naturbevarelse i Danmark, skaber nemlig en skæv konkurrence mellem de to typer forvaltning, påpeger analysen. Uanset om man vælger rewilding eller fortsætter med naturpleje i form af ekstensivt landbrug, giver det en negativ indtjening. Men hvor EU-subsidierne kompenserer for omkostningerne ved den landbrugs-baserede pleje, støtter EU ikke initiativer som rewilding.

“Fordi EU’s tilskudsordninger favoriserer landbrugsbaseret naturforvaltning, er det meget svært for andre typer af forvaltning at konkurrere. Og dermed er det både for den private lodsejer og for de statslige forvaltere mere fordelagtigt at fortsætte med ekstensiv landbrugsdrift, selvom rewilding både videnskabeligt og socioøkonomisk kan være en bedre løsning,” siger Jesper Sølver Schou.

Selv uden EU-tilskud kan rewilding være billigere

Forskerne har analyseret omkostningerne for fire scenarier i Danmark, som potentielt kunne være store sammenhængende naturområder: Rebild Bakker, Mols Bjerge, Nørlund Plantage og Harrild Hede samt Saltbæk Vig. For hver af de fire case-områder formulerede forskerne en række forvaltningsscenarier, som de udførte en fuld omkostnings-analyse af.

Analysen viser, at omkostningerne svinger fra område til område, men at rewilding i alle fire tilfælde er markant billigere end traditionel naturpleje, hvis man renser tallene for de nuværende EU-tilskud. Men tilskuddene betyder, at den landbrugsbaserede naturpleje i de fleste tilfælde er billigere end rewilding.

Der findes imidlertid også eksempler på, at rewilding er en billigere løsning, selv når man medregner EU-støtten. Det gælder særligt i forhold til sommergræsning, som i dag er en af de mest udbredte typer af naturpleje i Danmark. Her viser analysen, at rewilding kan føre til omkostningsbesparelser for alle fire områder, såfremt man skulle vælge at lave store sammenhængende naturområder på disse lokaliteter.

“Set i lyset at, at Regeringen har initiativer som biodiversitetshandlingsplan og naturnationalparker undervejs, er analysen en meget væsentlig indsigt at bringe med i de aktuelle forhandlinger om EU’s fremtidige støtteordninger. Samtidig viser analysen betydningen af at udarbejde et grundigt samfundsøkonomisk grundlag, når der planlægges større naturprojekter,” siger Jesper Sølver Schou.

En anden central pointe i analysen er, at det betyder meget for niveauet af omkostninger, hvilken type aktivitet der er i området i forvejen. Er der intensivt landbrug eller skovbrug, er det dyrt at lave det om til et naturområde, da tabet ved ophør af de eksisterende aktiviteter – den såkaldte alternativomkostning – er relativt stort. Er der derimod i forvejen lav aktivitet, gør det modsatte sig gældende.

FAKTA:
• Analysen er den første systematiske økonomiske analyse af forskellige forvaltningsmetoder for store sammenhængende naturområder.

• Analysen blev oprindeligt foretaget som en myndighedsopgave for Naturstyrelsen. Den er nu publiceret som videnskabelig artikel i tidsskriftet Ambio. Analysen er lavet i samarbejde med biologer fra Aarhus Universitet.

• De fire scenarier, der er blevet undersøgt – Rebild Bakker, Mols Bjerge, Nørlund Plantage og Harrild Hede samt Saltbæk Vig – er udvalgt ud fra deres forskellighed i habitattyper og nuværende aktiviteter. Skov udgør en stor del af arealet i to af scenarierne, mens de to øvrige scenarier er kendetegnet ved mere åbent land.

• Rewilding går ud på at fremme økosystemer med mere biodiversitet ved at genoprette naurlige processer. Det indebærer, at man udsætter nøglearter i form af store planteædere som fx bisoner, elge og krondyr i store sammenhængende naturområder, der i videst muligt omfang skal forvalte sig selv.

• Naturpleje i form af ekstensiv græsning foregår enten ved, at man har husdyr på græs i sommerhalvåret og i stald i vinterhalvåret, eller ved at dyrene står på græs året rundt. Ifølge analysen mindskes omkostningerne, hvis man skifter fra sommergræsning til helårsgræsning, og endnu mere, hvis man skifter fra helårsgræsning til rewilding.

 

 

Del på sociale medier