Når hovedstadens beboere får en skade på mobiltelefonen, så vælger de oftere at få mobilen sendt til reparation, sammenlignet med borgere i de fire andre regioner. Det viser en undersøgelse foretaget af Norstat for Telenor.

En itu mobiltelefon, foto: Telenor

En tredjedel af hovedstadens borgere har oplevet, at deres mobiltelefon er smadret indenfor de seneste to år. Selvom mobilskader sker for mange danskerne, så vælger københavnerne i højere grad at få repareret mobilen, sammenlignet med beboere i andre landsdele. Det viser en ny undersøgelse, som er blevet gennemført blandt 2.000 danskere.

Mobilen svær at undvære i hverdagen

”Vi har hele tiden mobilen med os, og vi tjekker den mange gange dagligt for nyheder, beskeder og sociale medier. Derfor er det også forventeligt, at københavnerne er hurtige til at få mobilen repareret, så tiden uden den elektroniske livline ikke bliver alt for lang – og det selvom et skærmskift med en original skærm, kan løbe op i mange tusinde kroner og være en stor udgift for den enkelte dansker, hvis man ikke har en forsikring,” siger Tor-Arne Fosser, kundedirektør i Telenor, der ser den hurtige reparationstid, som en følge af, at vi har et stort behov for at være i kontakt med dem og dét, vi holder af i hverdagen, og mobilen er derfor blevet en nødvendighed, som er svær at undvære for de fleste danskere.

Den skade, som langt de fleste københavnere oplever, er en ødelagt mobilskærm. Skærmen ødelægges typisk ved, at mobilen tabes på jorden eller gulvet, viser undersøgelsen. Når mobilen derfor sendes til reparation, så er de vigtigste faktorer for københavnerne, at det er billigt og ikke tager for lang tid.

Forsikring af mobilen fravælges

Selvom en stor del af hovedstadens borgere har oplevet en skade på deres mobil indenfor de sidste to år, så har 46% fortsat ikke forsikret livlinen. Kun 17% af regionens borgere svarer, at de har en specifik mobil- eller elektronikforsikring. Grunden til den manglende forsikring skal findes i, at næsten halvdelen af københavnerne mener, at de passer godt på deres mobiltelefon. Derudover mener godt en femtedel, at det er et for højt månedligt beløb.

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.200 medarbejdere, har 52 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.