Når en virksomhed bliver erklæret konkurs, er det fordi, der ikke er midler til at betale regningerne. Det kaldes at være insolvent. Se her, hvad du kan gøre for at undgå, at din virksomhed bliver erklæret konkurs.

De færreste virksomhedsejer er interesseret i at blive en del af den statistik, der beskriver, hvor mange virksomheder, der hvert år går konkurs. Alene i første halvdel af 2019 gik 4437 virksomheder konkurs, ifølge Finans.dk.

Når din virksomhed bliver erklæret konkurs, betyder det, at der er flere udgifter end indtægter, hvilket gør det umuligt at betale regninger. Det kan enten skyldes midlertidige udfordringer, men er tilstanden vedvarende, vil virksomheden være insolvent.

#1: Gå i dialog med dine kreditorer
Er din virksomhed insolvent, vil du selv kunne indgive en konkursbegæring på vegne af virksomheden, ligesom dine kreditorer kan indgive en konkursbegæring. Det kan virke som en nem udvej, hvis din virksomhed skylder penge, men du bør undgå det.

Hvis du allerede er havnet i en situation, hvor det er vanskeligt at betale dine kreditorer inden for den givne betalingsfrist, bør du kontakte dem med det samme. Forklar dem, hvordan din situation er, så I i fællesskab kan finde en løsning på, hvordan de får de penge, de har ret til.

Det forringer din kreditværdighed og gør det vanskeligt at fortsætte som iværksætter eller virksomhedsejer i en anden virksomhed, hvis du allerede er gået konkurs med én virksomhed. I værste tilfælde risikerer du at ende i konkurskarantæne, så du får forbud mod at deltage i ledelsen af et selskab. Du kan læse mere om konkurskarantæne her.

#2: Planlæg et realistisk budget
Det bedste, du kan gøre, hvis du vil undgå at blive erklæret for insolvent, er at lægge et realistisk budget. Heri danner du et overblik over, hvad du forventer at have af indtægter og udgifter.

Sørg for at følge op på, om det stemmer, så du kan justere budgettet, hvis der opstår uventede situationer. På den måde kan du forberede dig på tider, hvor økonomien svigter, så udfordringerne kan behandles på forhånd.

#3: Lad en bogholder føre regnskabet
Selv, hvis du ejer en mindre virksomhed, kan det have en stor betydning, at du får en bogholder til at tage sig af regnskabet. Hvis du har mange kunder, kan du nemt komme til at glemme at fakturere kunder, hvilket påvirker virksomhedens likviditet.

I en større virksomhed er det samtidig en god idé at alliere sig med en revisor, som ikke udelukkende udfører og indberetter årsregnskabet, men også kan bruges som sparringspartner.

En revisor bruges ikke udelukkende til at tage sig af regnskabet, men også til at vejlede og rådgive i forhold til nye måder, hvorpå du kan tjene penge i din virksomhed. Det gælder om at vælge den rigtige revisor, som har forstand på den branche, din virksomhed er i.

#4: Sælg de aktiver, der er i virksomheden
Har din virksomhed et stort varelager, der inkluderer overskudsvarer, som ikke bliver solgt, kan det være en god udvej at sælge det. Hvis du blot køber mere hjem, ender du med at forværre problemet, da du skaber yderligere udgifter, før du har omsat dine varer.

Forsøg i stedet at sælge de varer, du allerede har på lager, så du ikke brænder inde med dem. Det kan du eksempelvis gøre ved at holde udsalg eller sælge dine varepartier i større mængde til en bestemt rabatsats.

Når varelageret er blevet solgt, kan du købe nye produkter til dit varelager. Det handler om, at du sælger de varer, der genererer en indtægt, så du opnår en fornuftig likviditet i din virksomhed. Er der varer, du ikke kan komme af med, er det bedre at sælge dem for at få dine udgifter dækket, end at have dem liggende på lager.

Det forringer din kreditværdighed og gør det vanskeligt at fortsætte som iværksætter eller virksomhedsejer i en anden virksomhed, hvis du allerede er gået konkurs med én virksomhed. Foto: ABW