Lær hvordan du koder en tegnefilm eller et spil på Blågårdens Bibliotek.

For de 5-8 årige arbejder man med Scratch Jr. og for børn over 8 år leger man med Scratch, som er et gratis online programmeringssprog for børn og begyndere. Medbring gerne iPad, tablet eller PC. Der er mulighed for at låne udstyr, men det er efter først til mølle princippet. Dette skriver Københavns Biblioteker.

Max. antal deltagere i begge aldersgrupper er 4 børn med voksne. Bemærk, at det kun er børnene der skal tilmeldes og at tilmeldingen først åbner en uge før arrangementet.

Om Weekend for børn
I Kultur N på Nørrebro laver man kultur for både små og store og det ligger dem meget på sinde, at være med til at styrke et alsidigt og rummeligt kulturliv på Nørrebro. For bydelens yngste borgere betyder det, at bibliotekerne og kulturhusene hver weekend laver gratis kvalitetskultur for børn og deres voksne.

Arrangementerne er gratis, men det kræver tilmelding. Bemærk, at man tidligst kan tilmelde sig en uge før arrangementerne på Nørrebro Bibliotek og Blågårdens Bibliotek.

Weekend for børn er støttet af Nørrebro Lokaludvalg og finder sted på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek/Nørrebrohallen og i Osramhuset fra d. 18. januar til d. 11. juni 2020.

For mere information klik her.

Foto:ABW